Blogger: Se mine stilsikre favoritter
Costumes blogger, Marie Hindkær, har valgt sine 10 favoritter. Se, hvad hun ikke kan leve uden
AfMarie Hindkær, Costumes tidligere assisterende moderedaktør og tidligere Afashiontale.dk-blogger, har netop lanceret sin egen blog, Blameitonfashion.com.
Om blog-navnet siger Marie Hindkær:
“Jeg 'blamer' fashion for mange ting. Udover at være medskyldig i, at jeg aldrig har penge nok, er den også skyld i, at jeg i dag har mit ønskejob, at jeg ved, hvordan man staver til Proenza Schouler, at jeg har mødt (og stadig møder) en helt masse inspirerende mennesker, at jeg har en fyldt garderobe, at jeg har fået nogle af de bedste oplevelser i mit liv, og at jeg lige om lidt bliver nødt til at shoppe de mest fantastiske Carven-sko hos Stylepaste.com.”
Om indholdet på sin nye blog, Blameitonfashion.com, siger Marie Hindkær:
”Det er et fashionabelt univers fyldt med ønskelister, seneste køb, outfit-billeder, garderobetjek, mini-interviews, modenyheder, streetstyle, skønhed, shoppeguides og ting fra mit liv i Los Angeles (dog ikke min frokost).”
I anledning af den nye blog har vi bedt den stilsikre blogger om at vælge sine 10 favoritter lige nu. Se dem på de næste sider.

Shorts fra Cacharel til ca. 1.590 kr. hos Brownsfashion.com
“Jeg har langt flere shorts, end jeg har jeans. Faktisk går jeg sjældent i jeans. Til gengæld går jeg meget ofte i shorts. De skal helst være højtaljede og i et fint print eller farve.”

Top fra Topshop til ca. 250 kr. hos http://www.topshop.com/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?beginIndex=0&viewAllFlag=&catalogId=33057&storeId=12556&productId=2639395&langId=-1&categoryId=&searchTerm=lace%20t...
“Det er så pænt og feminint med blonder. Og jeg går gerne all-in. Derfor vil jeg bruge toppen her med den højtaljede blondenederdel, jeg netop har købt fra Zara, og vise en smule bart.”

Sko fra Carven til 2.925 kr. hos Stylepaste.com
“Over halvdelen af min garderobe er stadig i Danmark, og det giver en god undskyldning for at shoppe nyt. Lige nu står disse Carven-sko øverst på min skoliste.”

Bukser fra Acne til 1.395 kr. hos Stylepaste.com
“Jeg er vist ikke den eneste, der har fået bordeaux som yndlingsfarve denne sæson. Bukserne har jeg allerede i sennepsgul, men kan jeg undvære dem i bordeaux? Nej. Perfekte med en grå strik og et par pumps.”

Nederdel fra Cos til ca. 520 kr. hos Cosstores.com
“Jeg jublede, da Cos i sidste uge endelig åbnede webshop og græd, da jeg fandt ud af, at den kun sender inden for Europa. Men det forhindrede mig alligevel ikke i at fylde indkøbskurven - blandt andet med denne uldne nederdel. Nu venter jeg bare på, at min mor sender den til mig.”

Kjole fra Proenza Schouler til ca. 10.410 kr. hos Mytheresa.com
“Om natten drømmer jeg om Proenza Schouler. Jeg elsker alt, hvad de laver. Desværre bliver drømmene sjældent til virkelighed - er ellers ret sikker på, at kjolen og jeg vil få et fint forhold.”

Halskæde fra 3.1 Phillip Lim til 1.320 kr. hos Farfetch.com
“Jeg er altid på udkig efter pæne statement-halskæder, og dem er Phillip Lim altså ret god til at lave. Vil så gerne tilføje denne til min samling.”

Clutch fra Proenza Schouler til ca. 5.600 kr. hos Net-a-porter.com
“Mere Proenza Schouler. Egentlig mangler jeg en stor taske, men jeg kan ikke stå for clutch-størrelser. Og jo mindre, des billigere.”

Strik fra 3.1 Phillip Lim til ca. 3.710 kr. hos Mytheresa.com
“Jeg elsker at gå i strik og har længe haft et godt øje til denne. Vil være så fin til et par af mine mange shorts.”

Støvler fra Zara til 799 kr. hos Zara.com
“Jeg mangler et par ankelstøvler og har kig på de her fra Zara. Tilpas højde, tilpas pris og tilpas klassiske, uden de bliver kedelige.”
Besøg Marie Hindkærs nye blog på Blameitonfashion.com.
