Budgetfund: Denim, denim og lidt mere denim

Det er ikke nogen nyhed, at denim er en utrættelig veteran i modebilledet – derfor har vi samlet en masse bud på forskellige denim-items. Vores favorit kan blive din til 299 kr.

fulddenim
© Anna Stokland

Denim er en tidsløs og alsidig modefavorit, der kan bæres fra top til tå for et cool og afslappet look. Denim et alsidigt materiale, der kan styles på mange forskellige måder, og der findes denim-items i alverdens styles – alt lige fra hatte og tasker til jakker og nederdele. Også under modeugerne verden over bliver der spottet denim på catwalken og på gæsterne sæson efter sæson.

Især den ultralange nederdel er gået hen og blevet populær denne sæson. Og vi ser endda også mange, der begiver sig ud i kreative metoder i jagen på en lang nederdel i denim – det sker blandt andet ved at forvandle et par gamle jeans. Denne upcycling-trend er vi ret vilde med, og du kan nemt style nederdelen med en fed jakke eller top – i denim selvfølgelig.

Kombinationerne af outfits du kan style med denim fra top til tå er uendelige. Hvis du mangler lidt inspiration, så kan du finde 20 items nedenfor, som kan kombineres på kryds og tværs for et fedt denim-på-denim-look.