Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Another Nué byder blandt andet på lækre tasker fra Alexander Wang, plateausko fra Acne og leopardpletter fra Carven. © Another Nué

Butiksguide: Shop luksus i Krystalgade

Another Nué er en fantastisk shoppeoplevelse med sine 150 kvadratmeter. Kom indenfor i butikken

Du kender måske allerede butikken Nué, som i mange år har været et lille og diskret, men himmelsk god butik på Gammel Kongevej på Frederiksberg.

I december 2010 åbnede så søsterbutikken Another Nué i Krystalgade i København i 150 kvadratmeter store lokaler.

Shop løs i blandt andet James Perse, Carven, Alexander Wang, 3.1 Phillip Lim, Givenchy, Rika, Marc by Marc Jacobs og butikkens eget mærke Nué Notes.

Hvad gør butikken speciel?

“Vi håndplukker tøj fra de enkelte designere, så det passer til vores stil og univers, hvor der skal være noget til enhver pengepung - fra vintagespænder til 100 kroner til dyre skindjakker og kjoler til over 10.000 kroner. Vi forhandler desuden en masse skønne hudplejeprodukter og franske parfumer," siger indehaver af Another Nué, Katrine Rabjerg.

Hvilket stilikon ville du ønske kiggede forbi Another Nué?

“Sangerinden Vanessa Paradis og modellen Dree Hemingway, fordi de har deres helt egen måde at sammensætte tøj på kryds og tværs af mærker, hvilket er helt i vores ånd. Det er vores mål at forhandle mærker, der kan mikses og dermed giver et gennemført og personligt look," siger Katrine Rabjerg.

Besøg Another Nué på Krystalgade 3 i København.

Mere om Shopping? Få Costumes nyhedsbrev