Costume slår et slag for bøllehatten
Bøllehatten er tilbage! Lige siden Wood Wood viste bøllehatten på catwalken er hypen kun blevet større. Kenzo og andre store mærker er også med på bølgen. Er du fan?
Af
Utopia
Wood Woods utopia kollektion for foråret og sommeren 2014 satte for alvor bøllehatten på den danske hitliste. Både til showet og i lookbook fik de skabt seje streetlook, der viste, at bøllehatten også kan se cool ud.

All-over print
Wood Wood har lavet mange bøllehatte i fine prints. De fleste er udsolgt pt, men du kan stadig nå at få fat i denne fine sag, som også blev brugt i lookbook.

Navy med blomster
Vælg en feminin variant med blomster og sæt den gerne sammen med mere drengede og street items for ikke at forsøde looket for meget.

Rapperne
Op gennem 80'erne var bøllehatten det helt store i hip hop verdenen og LL Cool J var en af dem, der hang ved tendensen. Siden hen er Eminem og Pharrell også blevet spottet med den afslappede hat.

Kangol
Den originale Kangol var en af LL Cool J's favoritter.
Kangol ca. 315 kr. (Obs! amerikansk webshop)

Topmodellen gør det
Den altid skønne, danske model, Caroline Brasch, er også kommet med på bølgen, og viser sin Wood Wood bøllehat på sin Instagram profil @Caroline_Brach.

Den sporty
Det undrer måske ikke nogen, at sportsbrands, som Nike, er med på bøllebølgen. Selvom bøllehatten oprindeligt stammer fra Irland, så var det den engelske overklasse, som tog den til sig og brugte den som solskygge, når de vandrede, gik på jagt eller fiskede.

Denim
Mange af de originale bøllehatte var udført i denim, og derfor skal vi da også lige have en oldschool denimmodel med her.

Grå nuancer
Det kan være svært, når vi siger, at du kan vælge en variant, der ikke er "for sød", hvis du vil undgå lillepigelooket. Men gå efter nogle simple og mere ensfarvede slags og sæt sammen med fx korte nederdele, sneakers og en bomber. Kan du se det for dig?

Pharrell Williams
Den kære Pharrell er glad for at gå med hat, og i øjeblikket ses han nærmest ikke uden sin mountie hat, der er (ja) stor som et bjerg (se den her). Det skulle da lige være, når han hopper i bøllehatten.

Designerudgaven
Kenzo er også hoppet med på bølgen og har lavet denne printede version som en del af deres herrekollektion for denne sæson - men den kommer i størrelse s, m og l, så mon ikke vi piger også kan passe den.

Rihanna
Superstjernen Rihanna er ikke bange for at prøve nye tendenser og er flere gange blevet spottet i bøllehat. Utrolig så cool den pludselig kan se ud.

Street
Vi kan ikke komme udenom, at bøllehatten er en street tendens og derfor også tages bedst i mod af dem, der omfavner denne stil. Derfor finder du også et hav af varianter hos Streetammo.dk.

Maritim
Bøllehatten bliver også kaldt en fiskerhat, og derfor findes der også flere mere eller mindre maritime varianter med fx anker og skibe på som på denne.

I New York
På catwalken i New York viste Mark McNairy denne afrundede bøllehat med matchende smækbukser for denne sæson.

Afrundet
En bøllehat er heller ikke bare en bøllehat. Der er nemlig stor forskel på, hvor stor skyggen er, eller hvor afrundet selve hatten er. Denne er afrundet som en cap og har også knappen øverst til at understrege det.

På forsiden
Tilbage i sommeren 2013 var den altid smukke Anja Rubik på forsiden af spansk Vogue i en bøllehat. Her er den stylet i et luksuriøst safari-lignende look med en hvid skjorte og store smykker. Inde i magasinet er hun også stylet med den fine hat - lad dig inspirere af serien på Fashiongonerogue.com.

Liberty
Norse Projects har sammen med Liberty of London lavet denne fine variant, som også fås i en udgave, hvor Liberty printet er over hele hatten.

Overbevist?
Til slut modellen, Veneda Anastasia Budny, som kan rocke alt - også bøllehatten fra Nike, som hun viser på sin Instagram profil @VenedaAnastasia.
Vi har nok ikke fået overtalt jer alle, for det er en svær tendens. Men måske har du fået øjnene op for, hvor cool den kan se ud, hvis du styler den i et street og afslappet look. Go for it!
