Det køber Costumes moderedaktion på udsalg
Sommerudsalget er skudt i gang, men hvad skal du gå efter? Bliv guidet af Costumes moderedaktion, der peger på de items, som de har tilføjet til indkøbskurven
AfModeredaktør Camilla Larsson
Bikini, Maryam Nassir Zadeh ca. 930 kr.(før: 1.860 kr.)
“Blå som sommerhimlen i det fineste snit. Bikinien fra Maryam Nassir Zadeh skal med mig på sommerferie og så er den endda på udsalg.”
Kjole, Jacquemus hos Net-a-porter.com ca. 2.770 kr. (før: 4.620 kr.)
“Jeg har elsket denne kollektion fra Jacquemus siden første gang, jeg så den. Kjolen kan bruges hele sommeren, og jeg er vild med dens skulpturelle silhuet og de klassiske prikker.”
Skjorte, Freya Dalsjø hos Woodwood.com 1.650 kr. (før: 3.300 kr.)
“For tiden er jeg lidt besat af lavendel, som vi også kommer til at se en del til i efteråret. Freyas 90'er-snit med kropsnært udtryk og et lille kig til maven er flabet, men stadig eksklusivt.”

Stylingredaktør Kristine Halken
Badedragt, Baserange hos Needsupply.com ca. 600 kr. (før: 1.190 kr.)
“Jeg vil købe den fineste badedragt fra Baserange, der er et af mine yndlingsundertøjsmærker.”
Denimjakke, Acne Studios 1.617 kr. (før: 2.695 kr.)
“Denimjakken fra Acne Studios har den skønneste farve, og vil fungere perfekt på Roskilde Festival.”
Top, Jacquemus hos Net-a-porter.com ca. 2.050 kr. (før: 3.430 kr.)
“Jacquemus er et af mine absolutte yndlingsmærker, og det er altid noget af det første, jeg kigger efter på udsalg. Denne fine prikkede top er perfekt til vintage Levi's-jeans og brune skuldre til sommerens fester.”

Assisterende moderedaktør Marie Heyman
Frakke, Prada hos Mytheresa.com ca. 7.410 kr. (før: 14.820 kr.)
“Da jeg var i Paris i januar forelskede jeg mig i denne smukke frakke fra Prada. Jeg har ikke kunne få den ud af hovedet på grund af alle dens smukke detaljer, og samtidig er det en frakke, som man kan have resten af livet. Jeg har bare gået og ventet på, at den kom på udsalg.”
Nederdel, Arket 375 kr.(før: 750 kr.)
“Man går aldrig galt i byen med en ternet nederdel og denne fra Arket faldt jeg for med det samme. Den er skøn til en lille sweater på kølige sommeraftener.”
Bluse, Etro hos Mytheresa.com ca. 2.310 kr. (før: 4.620 kr.)
“Jeg er vild med farverne og mønstrene på Etros silketop. Den er både god til daglig og særlige begivenheder, så den vil jeg få meget glæde af.”
