Din redning på en regnvejrsdag: 5 klassiske regnjakker
Med det utilregnelige danske vejr er en regnjakke et must i din garderobe. Heldigvis er masser af fine at vælge imellem i webbutikkerne lige nu
AfDet regner 101 dag om året i Danmark, måske er det derfor den klassiske regnjakke de sidste par har fået et comeback.
Hvis du også har en svaghed for autentiske, nostalgiske, funktionelle og ikke mindst regntætte regnjakker, så tjek disse fem opdaterede nordiske klassikere her.

Dansk bestseller: Rains
Det er gået hurtigt for folkene bag danske Rains. Siden 2012 har de skabt klassisk regntøj med et funktionelt twist. Nu leverer de regntøj til lande over hele verden.
De har et samarbejde med Le Fix, og så sælger de virkelig godt i Danmark, hvilket tydeligt ses i gadebilledet.
Vælg mellem frakker, jakker, ponchoer og anorakker – i alt ti forskellige styles.

Islandsk fiskernostalgi: 66°North
Der er fokus på funktionalitet og tradition i 66°Norths regntøjskollektion. Det hele startede i 1926, da Hans Kristjánsson ville lave tøj til islandske fiskere.
Efter et besøg i Norge, hvor han lærte at sy solidt tøj til det brutalt vejr, tog han tilbage til Island og skabte Sjóklæðagerð Íslands, der nu er kendt under navnet 66°North. 66°North er breddegraden for Súgandafjörður – stedet hvor hele ideen startede.

Svensk melankoli: Stutterheim
For designeren Alexander Stutterheim var startskuddet, da han fandt sin bedstefars gamle regnjakke i en forladt lade på den svenske ø Arholma nær Stockholm.
I 2010 redesignede han 60’er regnjakken, så den passede bedre til urbane forhold, og grundlagde samtidig Stutterheim.
Det er håndlavet regntøj med dobbeltsyninger og tungsind. Med en forkærlighed for at bruge melankolien kreativt opfordrer han alle til at omfavne regnen.

Dansk funktionelt samarbejde: Norse x Elka
Norse Projects har en passion for funktionalitet og kvalitet blandet med klassiske og moderne designs.
Nu har Norse indledt et samarbejde med den danske klassiske regntøjsfabrikant Elka, der er kendt for at lave slidstærkt og holdbart tøj. Resultatet emmer af en længsel efter den fortabte tid.

Sydsvensk tradition: Tretorn
Tretorn startede med at lave tennissko i slutningen af 1800-tallet på Helsingborgs gummifabrik. Siden har de udvidet sortimentet, og er nu specialister i tøj og sko af gummi.
De blander ny teknologi med traditionelt håndværk. Og så har de både leveret ketchere og bolde til Bjørn Borg i 1960erne og haft et samarbejde med Mads Nørgaard i 2012.
Innovation og kvalitet er kodeordene bag Tretorns regntøj.
