Efterårets og vinterens 10 største tendenser

I den nye sæson er designerne gået tilbage til det, de hver især er gode til: klassikere som frakker, beige nuancer, simple silhuetter og gulvlange kjoler

BUKSER MED FLARE © Scanpix
1 / 10

BUKSER MED FLARE

De 1970'er-inspirerede bukser med vidde forneden er tilbage på catwalken. Nogle stumper, og andre er ultralange og brede. Bukserne passer til alt fra boheme til minimalisme.

Fra venstre: Celine, Chloé og Marc Jacobs.

GULVLANG © Scanpix
2 / 10

GULVLANG

Gå efter gulvlange selskabskjoler i glimtende guld, tyl eller silke, eller brug en lang nederdel til en casual sweatshirt og et par flade støvler - du kan også mikse striktrøjen med et langt pailletskørt.

Fra venstre: Chanel, Sonia Rykiel og Emilio Pucci.

SIMPLE SILHUETTER © Scanpix
3 / 10

SIMPLE SILHUETTER

Sommerens enkle og detaljefri look hænger ved til efteråret. Looket er underspillet, minimalistisk og har få eller ingen detaljer. Hold dig til rene farver som grå, beige, hvid og sort.

Fra venstre: Gucci, Jil Sander og Stella McCartney.

TRUE BLUE © Scanpix
4 / 10

TRUE BLUE

Elektrisk, støvet, klar, kobolt, konge og himmel. Den blå farve kommer i massevis af nuancer. Brug blå med sort til aften og med beige og creme til hverdag.

Fra venstre: Louise Goldin, MaxMara og Jonathan Saunders.

STRIKTRØJEN © Scanpix
5 / 10

STRIKTRØJEN

Den korte striktrøje er sæsonens musthave-item og ses over skjorter, til nederdele, med bælte i taljen, til overdådige skørter eller et par shorts. Vælg gerne nordiske mønstre eller kabelstrik.

Fra venstre: Dolce & Gabbana, Proenza Schouler og Sportmax.

50'ERNE © Scanpix
6 / 10

50'ERNE

Vide skørter, spidse sko med sløjfer på snuden, små bluser og en lille håndtaske. Det sirlige 1950'er-look har fokus på taljen, og stilen er kvindelig, konservativ og retro.

Fra venstre: Louis Vuitton, Giles og Prada.

OUTERWEAR © Scanpix
7 / 10

OUTERWEAR

Den camelfarvede frakke, kappen, aviatorjakken, rulamspelsen eller den maskuline klassiske frakke. Outerwear dominerer, og uanset hvilken en du vælger, så gå efter en iøjnefaldende udgave.

Fra venstre: Burberry Prorsum, Hermès og Chloé.

PELS © Scanpix
8 / 10

PELS

Vinteren byder på masser af pels - både ægte og uægte. Hos Chanel er det fra top til tå, og Balenciaga byder på korte pelsbesatte jakker. Sæt et bælte i taljen for at skabe figur.

Fra venstre: Celine, Chanel og Balenciaga.

VELOUR © Scanpix
9 / 10

VELOUR

Det overdådige materiale har en unik changerende struktur og er brugt til vide bukser hos Zac Posen, lange rober hos Richard Nicoll og stramme kjoler og pencilskirts hos Burberry Prorsum.

Fra venstre: Zac Posen, Burberry Prorsum og Richard Nicoll.

JORDTONER © Scanpix
10 / 10

JORDTONER

Beige, sand, okker og ler. De brune og beige jordfarver pryder catwalken og ses på alt fra kjoler til frakker og sko, bælter og tasker. Skab et tone i tone-look fra top til tå, eller bryd de brune nuancer med sort og grå.

Fra venstre: Alexander Wang, Marni og Fendi.

Mere om Shopping? Få Costumes nyhedsbrev