Fra catwalk til hverdag: Sexet sensommer
Bliv sensommerchik a la Isabel Marant med strikkede styles og feminine detaljer
AfLækkert lag på lag-look
Den über populære designer Isabel Marant fremviste ved sidste modeuge i Paris en sexet og boho-chic AW14-kollektion med fokus på loose fit, lag på lag-look, strikleggings og oversize frakker. Denne skønne efterårskollektion var holdt i afdæmpede farver som sort, grå, armygrøn og hvid.
Tendenserne fra Marants AW14-kollektion er nogle af de mest populære dette efterår, hvor især strikkede underdele, armygrønne styles og lag på lag-look ses overalt i modebilledet og på gaden.
Efteråret banker på døren, og det er ved at være sidste chance for at udnytte sensommervarmen og have bare ben. Temperaturerne er stadig så høje, at du sagtens kan lade strømpebukserne ligge, hvis bare du holder dig varm med strikkede overdele og lune strømper.
Gå efter de lune strikkede items i varme jordfarver som armygrøn, brun, kobber eller bordeaux, og skab et skødesløst sexet lag på lag-look ved at sætte flere strik sammen. Undgå for meget makeup eller 'for sat' hår - stylingen skal være naturlig og afslappet.

All that glitters
Vi elsker denne smukke nederdel med fine pailletter og feminine detaljer. Farvekombinationen af kobber og armygrøn er intet mindre end genial og helt perfekt til sensommer og efterår.

Mohair
Den comfy camelfarvede strik fra Acne Studios passer smukt til den armygrønne og kobberfarvede nederdel. Vi elsker strikkens ekstra lange ærmer og diskrete rullekrave.

Keep warm
Skab et lækkert lag på lag-look ved at bruge en ekstra lang cardigan over den korte strik. Kombineret med den feminine pailletnederdel og bare ben giver de strikkede lag dig et sexet, men afslappet look.

Sandals
Gå efter et par åbne sandaler med bred hæl for et mere hverdagsvenligt look. Vi elsker de edgy sandalers seje lynlåse og remme.

Prikken over i'et
Strømper i sandalerne er en modetrend, der deler vandene. På Costume er vi vilde med tendensen, som giver looket en legende vibe. Strømperne må gerne være lidt sjove - disse er for eksempel lavet i et fint glimtende materiale. Gør tendensen mere afdæmpet ved at vælge et par strømper i en jordnær farve som bordeaux eller brun.
