20 fund under 500 kroner
Januar måned er splittet i udsalg og nye varer. Til dagens budgetmandag får du 20 fund fra ny sæson, der alle koster under 500 kroner
AfBudgetmandag
Årets første måned står ikke kun i udsalgets tegn, men det er også her alle de nye varer fra forårssæsonen begynder at lande i butikkerne. Heldigvis kan de sagtens styles til din vintergarderobe - se bare med her.

H&M
Denne top i vævet bomuldskvalitet har en fin struktur og er fin til stramme læderbukser eller et pencilskirt.

& Other Stories
Mange af os køber alt for sjældent nyt undertøj taget i betragtning, hvor glade vi bliver for det, og hvor meget vi bruger det - ja, og hvor lidt det koster i forhold til alt det andet, som vi slæber med hjem.

Zara
Ja ja - det er for koldt til sandaler udenfor, men hvis nu du skal noget fint og fornemt (indendørs) er de jo gode at have liggende. Og så vil de altså se seje ud med et par glimmerstrømper i.

River Island
Man bliver så glad af at se på fine forårspasteller om vinteren - så få dem ind i din garderobe allerede nu.

Gina Tricot
Nyt år, nye nytårsforsætter og nyt træningstøj. Gina Tricot har lavet en fin kollektion til en budgetvenlig pris.

& Other Stories
Midilængden på kjoler og nederdele kan synes svær at bruge, men se her hvor let det er, uden at se konet ud - det sørger T-shirt overdelen nemlig for, at det ikke bliver. Og det fungerer lige så godt med strømpebukser og ankelstøvler til.

Topshop
Mums den er fin den her. Modellen er lidt cropped, så du skal bruge den til højtaljede bukser eller nederdele.

Weekday
Brug disse afslappende slacks til sneakers og en sweatshirt. Sørg for, at looket ikke kommer til at se sjusket ud ved fx at sætte håret fint eller vælge sweatshirten i en tyk kvalitet - tag gerne en skjorte under.

Minkpink
Hav altid et par opsigtsvækkende solbriller i din samling til de dage, hvor du bare har brug for lidt ekstra.

H&M
Denne frakke kan sagtens bruges som blazer og minder lidt om de oversize blazere vi ser hos Isabel Marant.

Weekday
Tilføj lidt forår til dine sorte og grå vinterlook i form af denne lange, lyse cardigan.

Zara
Behagelig. Sej. Flot. Budgetvenlig. Ja det er jo svært at modstå. Den fås også i sort og synes du, at den er lige stram nok, så tag en bomberjakke over, der giver lidt fylde for oven.

Topshop
Blusen her er svagt transparent og kan giver din garderobe en fin forårsfølelse. Brug den gerne med sorte jeans og en sort bomber og sæt ekstra fokus på dens struktur.

Mango
Det er muligt at få en lædernederdel (ja, i ægte læder) under 500 kroner. Denne er super fin med broderier på siden.

Monki
De fleste sneakers råber lidt på opmærksomhed og det gør disse også, selvom de er helt sorte.
