Jagten på den ultimative forlovelsesring
Bryllupssæsonen er i gang, og vi drømmer om smukke ringe. Find inspiration til den perfekte ring og en guide til mænd på frierfødder lige her
AfBryllupssæsonen er skudt igang, og sommeren byder på masser af kirkeklokkespil og brudeslør – og hvem ønsker sig ikke den helt perfekte forlovelsesring? Juvelererne har mange fine bud: Voluminøse rubiner, vintageinspirerede skønheder, enkle diamanter og alternative former.
Traditionen bag forlovelsesringe stammer helt tilbage fra år 1477, hvor en Østrigsk, forelsket mand ved navn Archduke Maximillian gav sin elskede Mary of Burgundy en diamantring som symbol på deres kærlighed. Historien beretter, at Archduke Maximillian puttede ringen på Mary of Burgundys tredje finger på venstre hånd, og at dette senere blev et symbol på, at den tredje finger har en blodåre, som fører direkte til hjertet.
Find inspiration til den perfekte ring i galleriet herunder.
Psst.. Drømmer du om den perfekte forlovelsesring, men er ikke sikker på, at din partner har styr på søgningen? I slutningen af galleriet deler Goldmindblog ud af deres bedste tips.

Drømmer du om den perfekte forlovelsesring, men er ikke sikker på, at din partner har styr på søgningen? Så send ham denne guide med Goldmindblogs bedste tips til at finde den perfekte ring:
FØRSTE TRICK Når du skal til at vælge hvilken ring, du skal købe, så hold godt øje med hvad der i øvrigt er din kærestes favoritsmykker. Du skal overveje, om hun er typen, som er mest til klassiske, simple smykker eller den mere modige, vilde type. Det er vigtigt, at du kommer hjem med en ring som passer til lige netop hendes stil.
ANDET TRICK
Prøv at husk på hvordan hun har reageret, når hun har set sine veninders forlovelsesringe. Har hun her udtrykt en klar mening, kan dette gøre det lettere for dig at finde frem til den rigtige ring. Du skal ikke købe en ring som passer til din egen smag – prøv i stedet at finde frem til hvad hun ser i en forlovelsesring.
TREDJE TRICK
Prøv at søge efter en unik og anderledes ring – måske en med farvede ædelstene i stedet for en diamant. Farvede ædelstene er meget populære, og mange bejlere vælger derfor at anvende disse (eventuelt i kombination med diamanter),og det ser super fint ud.
Det sværeste ved frieriet er at finde den rigtige ring. Herefter kommer den lette del, nemlig at få spurgt sin udkårne. Tag en dyb indånding og husk på, at det kun er for resten af jeres liv!
