Moderedaktørens 10 luksusfavoritter
Maiken drømmer om en lækker blazer, hun kan svøbe sig i hele sommeren, en vidundercreme til øjnene og otte andre luksusting
Af
“Jeg bruger en blazer som jakke det meste af sommeren, så vil gerne investere i en god en af slagsen. Damir Doma har lavet den pæneste, jeg har set længe. Helt enkel med kun en enkelt knap.”
Blazer, Damir Doma hos Thecorner.com ca. 8.000 kr.

“Androgyne hvide skjorter er et must i min garderobe og jeg er nødt til at eje noget fra Hedi Slimane's første Saint Laurent kollektion og det måtte enormt gerne være den her. God til helt smalle busker og flade sko.”
Skjorte, Saint Laurent hos Net-a-porter.com ca. 3.225 kr.

“Jeg drømmer om at duppe denne eksklusive creme på mine øjne både morgen og aften hver dag. Den har flere end 55 aktive virkestoffer og skulle både løfte og reducere synligheden af rynker, mørke rande og hævelser. Og så er den simpelthen så smuk pakket ind.”
Øjencreme, Själ hos Completeme.dk 1.499 kr.

“Det er ret dyrt, men man har vel lov at drømme. Armbåndet minder mig om en gammel signet ring og det ville passe perfekt til ALT i min garderobe.”
Armbånd, Maison Martin Margiela hos Andreasmurkudis.com ca. 14.625 kr.

“Sommeren skal tilbringes i flade sandaler og jeg mangler et par, der er rigtig lækkert, som man godt kan tillade sig at have på til fine arrangementer. Disse fra Givenchy er både praktiske og super flotte.”
Sandaler, Givenchy hos Luisaviaroma.com ca. 3.506 kr.

“Jeg udså mig allerede denne taske, da jeg besøgte Proenza Schouler's showroom i Paris i september og vil stadig gerne have fingrene i den. Går jo ikke så meget i farve, men denne kombination af sølv og sorbet er ikke til at stå for - selv for en tilhænger af sorte gevandter som mig.”
Taske, Proenza Schouler hos Mytheresa.com ca. 5.475 kr.

“Solbriller er som sko - man kan aldrig få for mange. Især fordi jeg går med solbriller året rundt og det er jo trods alt mange dage, det drejer sig om. Derfor er det godt at have noget at vælge imellem. Disse blå Linda Farrow med stænger i gråt præget læder ville være et ganske fint bud på et par til samlingen.”
Solbriller, Linda Farrow Luxe hos My-wardrobe.com ca. 3.365 kr.

“Stine Goya havde brugt hundredevis af Trine Tuxen smykker til sit sommer 2013 show og der fik jeg øjnene op for den fantastiske smykkedesigner. Udtrykket er så fint, let og sødt. Kunne snildt give disse ringe selskab af et par øreringe i samme design.”
Ringe, Trine Tuxen hos Adelie.dk 850 kr. og 950 kr.

“After Dark Dress - hvis man nu var så heldig at blive inviteret til en fest eller to i løbet af sommeren, ville den asymmetriske Stella kjole med cutouts være en drøm at smide på. Rød læbestift, sorte stiletter og klar til fest.”
Kjole, Stella McCartney hos Mytheresa.com ca. 12.315 kr.

“Vide stumpebukser så brede at de næsten bliver klovne komiske. De er en drøm. Med høje sko og en enkel tank top ville de kunne skabe det ultimative sommerlook - nå ja helst sammen med resten af min ønskeliste.”
Bukser, Balenciaga hos Matchesfashion.com ca. 3.540 kr.
