Put a ring on it
Få styr på, hvem der laver de flotteste ringe og shop dem her. Vi giver dig 10 designere og 30 ringe
AfSophie Bille Brahes smykker er både unikke og tidsløse på samme tid. Hun formår at overraske med sine kollektioner, og I skal også glæde jer til den kommende, der indeholder smukke perler på blandt andet ringe.
Rue de diamant double ring, Sophie Bille Brahe, 21.000 kr.

Vi elsker Trine Tuxens velformede smykker og den store 'bulletring' står øverst på ønskelisten. Kombiner gerne flere størrelser af ringen og brug dem også på det yderste led af fingeren.

Aurélie Bidermann er en fransk smykkedesigner fra Paris. Hun har lavet smykker i næsten 10 år og formår stadig at fylde mere og mere i modeverdenen. Biedermanns smykker er en vigtig del af stylingen hos både Proenza Schouler og Jason Wu, og stjerner som Sofia Coppola, Gwyneth Paltrow og Beyoncé er fans. Hun lader sig inspirere af vintagefund og legende, barnlige universer.

Det 50 år gamle familiefirma Ole Lynggaard er kendt for sine elegante og luksuriøse smykker. Der er kælet for alle detaljer og håndværket i smykkerne er ganske enkelt imponerende. Der ligger timer, dage og ugers arbejde i hvert enkelt smykke og med et Ole Lynggaard smykke, får man altid et unikum.
Snake ring, Ole Lynggaard 37.500 kr.

Danske Line&Jo laver rå og feminine smykker, som ingen fashionista kan leve uden. Du kan vælge de helt enkle og simple ringe eller gå all in med en stor statement fingerring.
Miss rubio ring, Line&Jo 1.500 kr.
Miss raborn ring, Line&Jo 650 kr.

Maria Black er af mange kendt for sin monocle ring, som netop er kommet i en ny blankpoleret udgave med diamanter. Du kan opleve smykkedesignerens eget univers i hendes nyåbnede butik i Silkegade 13 i København K.
Circle diamond ring, Maria Black 3.300 kr.
Tusk ring, Maria Black 550 kr.

Jane Kønig er oprindeligt uddannet beklædningsdesigner og har siden dengang haft et særligt fokus på smykker og tilbehør. Hun er god til at mikse hverdagsobjekter med mere antikke elementer, hvilket er med til at gøre hendes smykker unikke.
V-ring mat forgyldt sølv, Jane Kønig 500 kr.

Nogle af verdens største modemagasiner har udråbt Rachel Boston, som en designer, du skal holde øje med. Hendes signatursmykker har rødder i det rå øst London og er produceret i Bostons eget værksted, hvor der lægges vægt på de små detaljer og det luksuriøse.
Mandible knuckle duster ring, Rachel Boston hos My-wardrobe.com 1.549 kr.

Med en historie, der strækker sig mere end 100 år tilbage, er der ingen tvivl om, at Georg Jensen står for tidløst design med en unik håndværksmæssig kvalitet. Det er smykker, som du kan have i mange år fremover og give videre til generationer efter dig.

Hun er kendt for sine signatur-knudesmykker: store grafiske knuder på armbånd og halskæder i skinnende, blankt sølv. Nu har vi også fået øjnene op for hendes ringe. Den slovenskfødte smykkedesigner Lara Bohinic har sin base i London og er designkonsulent for selveste Cartier.
Large knot ring, Lara Bohnic ca. 2.900 kr.
Nadia ring, Lara Nohnic ca. 2.900 kr.
