Redaktionen: Det vil vi have på til modeugen
Se, hvilke sko, bluser og bukser Costume-redaktionen vil have på til Copenhagen Fashion Week
AfChefredaktør Rikke Agnete Dam: Jeans fra Topshop til ca. 350 kr. hos http://www.topshop.com/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?beginIndex=0&viewAllFlag=&catalogId=33057&storeId=12556&productId=2524377&langId=-1...
"Jeg skal have et par nye jeans, der kan bære mig gennem modeugen - ja, faktisk to par, havde jeg tænkt mig. Et par skinny og bløde grå og sorte, der tilsat enten stiletter eller støvletter og forskellige jakker kan bruges hver dag uden at krølle eller være for kolde eller varme. For til denne modeuge er der ekstremt mange shows, så særligt torsdag under modeugen kommer jeg til at være i gang minimum 12 timer ad gangen, så jeg må tænke lidt praktisk."

Redaktionschef Marie Lodberg: Solbriller fra Thierry Lasry til ca. 2.235 kr. hos Net-a-porter.com.
“Det virker mærkeligt med solbriller til den danske modeuge i februar. Men sagen er den, at jeg ikke skal med til den danske modeuge. Det er jeg træt af, for det er skægt. Men jeg er nu også glad for, at jeg i stedet skal på ferie til Thailand. Så mens resten af redaktionen ser shows, drikker bobler og rapporterer fra modeugen, ligger jeg på en strand med de her solbriller på næsen.”

Artdirector Malene Christensen: Jakke fra Acne til 6.095 kr. hos Stylepaste.com.
”Den her kunne jeg rigtig godt tænke mig at have på til alt hele modeugen. Den kan peppe alt op. Elsker snittet, stilen og farven. Må eje.”

Assisterende artdirector Sacha Vincent Hansen: Bluse fra Stine Goya til 2.000 kr.
"Når nu jeg skal til den danske modeuge, vil jeg have noget dansk design på. Da det er februar og stadig lidt koldt til det meste af alt det fine tøj, som lige er kommet i butikkerne fra den nye sæson, så vil jeg varme mig i denne strik fra Stine Goya. Den minder mig om Brigitte Bardot og er sexet på en 60'er-agtig måde."

Journalist Marie Vidø: Jeans fra H&M til 249 kr. hos Hm.com.
"Jeg har fundet det perfekte par jeans. I H&M. Oh lykke. De sidder godt, de er sorte, de er pæne til både stilletter og ankelstøvler, og de er til at holde varmen i - også når jeg cykler fra show til show."

Journalist Lea Østergaard Andersen: Sko fra Topshop til ca. 535 kr. hos http://www.topshop.com/webapp/wcs/stores/servlet/ProductDisplay?beginIndex=0&viewAllFlag=&catalogId=33057&storeId=12556&productId=4283835&langId...
“Guld, glimmer og et stykke med espadrille - jeg er head over heels i Topshops melodi grand prix-sko, og de er allerede flyttet ind i mit klædeskab. De er festlige nok til shows og flade nok til mange shows. Og ser lidt sjovere ud til sorte strømpebukser og min sorte frakke end ja, sorte sko - og clasher samtidig ikke med mit neon om halsen.”

Webredaktør Jette Sandbæk: Jakke fra Stine Goya til 1.900 kr. hos Stinegoya.com.
"Vil sige 'Hej modeuge' i et par smalle jeans, en enkel T-shirt og denne fine jakke, der dufter lidt af forår."

Moderedaktør Maiken Winther: Cardigan fra Rick Owens til ca. 9.150 kr. hos Net-a-porter.com.
"Det er altid koldt til modeugen i februar, så mit musthave-item er en varm, men supersej lang cardigan fra Rick Owens. Jeg kan bruge den til både kjole og jeans og flade og høje sko, så den er et hit på alle måder".

Assisterende moderedaktør Thora Valdimarsdottir: Sweatshirt fra Karl til ca. 895 kr. hos Net-a-porter.com.
”Modekongen Karl Lagerfeld har lanceret en linje med overraskende overkommelige priser, simply kaldet Karl. Jeg elsker det lidt sporty look, men denne sweatshirt fra Karl er både sexet og cool med de fantastiske Pvc-ærmer. Jeg vil bruge den sammen med en navy-farvet pencilskirt og mine fine farverige Acne stiletter.”

Assisterende moderedaktør Anne Mønsted: Nederdel fra Karl til ca. 1.050 kr. hos Net-a-porter.com.
”En af dagene skal jeg have denne nederdel fra Karl på. Jeg glæder mig til sommerens lyse nederdele med plisseringer, men inden da vil jeg hoppe i vinterversionen i fake læder. Vil bruge den med en kort strik og støvletter til, så jeg ikke skal rende rundt og fryse for meget.”

Modeassistent Jannie Sander: Taske fra Proenza Schouler til ca. 9.580 kr. hos http://www.luisaviaroma.com/index.aspx#getData.aspx|CallType=Product&prodId=M288&des=A8Z&cat=&gender=women&group=&vendorColor=MDAwMA==&se...
”PS1-tasken er den eneste taske, der nogensinde har fået mit hjerte til at banke hurtigere. Den er både praktisk, klassisk og smuk.”

Mode- og skønhedsassistent Anne-Sophie Uldall Petersen: Støvler fra Acne til 2.895 kr. hos Acnestudios.com.
"Til modeugen vil jeg ikke gå på kompromis med mit fodtøj. Det bliver med garanti lange dage, hvor man får tilbagelagt flere kilometer. Jeg vil derfor finde et par sko, som er fornuftige til vind, vejr og brosten, samtidig med at de også gerne må være en fryd for øjet. Acnes nye version af den klassiske Pistol-støvle er super fed med kontrasthælen, og den måtte meget gerne bære mig fra show til show i modeugen."
