Redaktionens forårsfavoritter
På Costume vil vi gå foråret i møde i sporty items, nye luksus-sko og nogle faverige elementer. Se vores favoritter her.
AfChefredaktør Rikke Christensen
Sko, Gianvito Rossi hos Mytheresa.com ca. 4.025 kr.
“Jeg glæder mig allerede til, at disse smukke sko skal pryde mine fødder. De skal bruges til et par jeans og en simpel T-shirt til hverdag og når musikken spiller, er de perfekte til en enkel kjole og en lille clutch.”

Redaktionschef Marie Vidø
Bluse, & Other Stories 350 kr.
“Når solen endelig begynder at vise sig, får jeg lyst til at skifte vinterens sorte og grå uniform ud med farver. Derfor ønsker jeg mig den blå bluse fra & Other Stories - og så bliver den jo bare endnu pænere, når jeg får lidt farve.”

Moderedaktør Maiken Winther
Sandaler, Rick Owens hos Thecorner.com ca. 4.350 kr.
“Man kan aldrig få flade sandaler nok og disse fra Rick Owens passer perfekt til alt andet jeg ejer. De er enkle, men alligevel pæne nok til at tage på en varm aften."

Assisterende moderedaktør Anne Mønsted
Sko, Givenchy hos Mytheresa.com ca. 2.945 kr.
"Jeg glæder mig til at gemme de tunge vinterstøvler væk, og finde de knap så varme forårssko frem. Disse slip-in sneakers fra Givenchy har det fineste print og jeg vil bruge dem til en feminin kjole og bare ben eller smalle jeans og en løs T-shirt.”

Assisterende moderedaktør Thora Valdimarsdottir
Kjole, Alexander Wang hos Colette.fr ca. 12.710 kr.
“Jeg er kæmpe fan af Alexander Wang og det sporty twist, der altid er i hans kollektioner. Denne kjole måtte gerne luftes af mig til diverse arrangementer til sommer, hvor jeg ville style den med pastelfarvede accessories. Til vinter er den perfekt med sorte strømpebukser og et par chunky ankelstøvler.”

Skønhedsredaktør Stinne Jensen
Kjole, Nué notes 1.400 kr.
“En enkelt kjole, der altid passer - uanset lejlighed. Elsker, at den er i silke, så den hverken er for kold eller for varm, og så kan den styles alt efter humør og accessorymængde.”

Webredaktør Trine Oehlenschlæger
Solbriller, Thierry Lasry hos Hennyandmy.dk 2.500 kr.
“Det jeg mangler aller mest til foråret er et par nye solbriller. Jeg har set mig lidt lun på disse fra Thierry Lasry, som helt sikkert kan tilføje lidt coolness til mit forår. Det bliver de dyreste solbriller, jeg har ejet, men til gengæld bruger jeg dem jo også meget - tjener de så ikke sig selv hjem?”

Art director Malene Christensen
Jakke, Stella McCartney hos Mytheresa.com ca. 4.885 kr.
“Jeg er vild med bomberstilen. Har forelsket mig big time i denne oversize fra Stella McCartney. Den kan bruges både åben og lukket og giver et fedt look til shorts og kjoler.”

Assisterende art director Sacha Vincent
Taske, Wood Wood 1.100 kr.
“Om foråret er det fedt at have en god taske med masser af plads til trøjer og halstørklæder, som tit ryger af og på i løbet af dagen - så jeg skal have mig denne version i læder fra Wood Wood.”

Journalist Tilde Mariann Andersen
Kjole, Cos ca. 589 kr.
“Jeg skal helt sikkert have en hvid kjole som denne fra Cos. Farven bliver et hit, og fordi den er så klassisk, kan den blive boende i min garderobe flere sæsoner. Tilbehør: brune sommerben. Så mangler vi bare, at solen skruer en smule op for varmegraderne.”

Modepraktikant Julie Christensen
Skjorte, Zara 459 kr.
“Jeg elsker skjorter og denne fra Zara vil passe perfekt ind i min garderobe. Jeg vil bruge den til et par løse, hvide jeans eller en fin nederdel.”

Modepraktikant Sisse Laigaard Rasmussen
Bluse, Valentino hos Colette.fr ca. 10.360 kr.
Shorts, Valentino hos Colette.fr ca. 7.300 kr.
“Jeg kunne rigtig godt tænke mig det her sæt fra Valentino. Det er ultra feminint og mega sejt som sæt. Jeg ville bruge det sammen med sneakers, for at gøre det afslappet og hverdags-agtigt. Jeg elsker kontrasten mellem det feminine i blonderne og nogle grove sko.”

Modepraktikant Annika Jørgensen
Sko, Givenchy hos Notabene.dk 3.800 kr.
“Min forårsfavorit er et par fede sneaks fra Givenchy i hvide, da de både kan bruges til bukser, shorts, kjole og nederdel (når vejret bliver til det). Udover det er jeg også ret vilde med dem, fordi de bare er hvide, og skilder sig ud fra alle de farvede sneakers, vi ser over alt.”
