Redaktionens highstreet favoritter

Lækre striktrøjer, feminine nederdele og varme jakker er blandt vores highstreet favoritter. Se dem her

© costume.dk
1 / 13
© Emma Jønsson
2 / 13

Chefredaktør Rikkke Christensen: Kjole fra Cos, 750 kr.

“Dejlig enkel (og varm) kjole som er oplagt at bruge over et par stramme jeans eller et par tykke strømpebukser. Jeg vil bruge den til hverdag til et par cool chelsea boots eller et par grå sneakers. Den kan snildt bruges alene, men vil også være perfekt over en tynd rullekrave eller en fin skjorte.”

© Olivia Frølich
3 / 13

Redaktionschef Marie Vidø: Bukser fra H&M, 249 kr.

“Mine nye yndlingsjeans er coatede, bordeaux og fra H&M. Jeg er høj, så de stumper lidt på mig. Men det gør ikke spor - det er pænt uanset, om det er stiletter eller ballerinaer, jeg har på. De sidder godt, og selvom de er forholdsvist lavtaljede, er de yderst behagelige at have på. Tror egentlig jeg skal have mig et par i sort også. Ses i H&M.”

© Petra Kleis
4 / 13

Moderedaktør Maiken Winther: Strik fra Cos, 515 kr.

“Det er koldt, så jeg vil have strik på hver dag. Det kræver mange strik. Så tænker at tilføje denne her til min voksende samling.”

© Petra Kleis
5 / 13

Assisterende moderedaktør Thora Valdimarsdottir: Trøje fra Selected, 600 kr.

“Jeg skal bo i striktrøjer hele vinteren. Denne fra Selected giver lidt farve til alle mine mørke underdele.”

© Petra Kleis
6 / 13

Assisterende moderedaktør Anne Mønsted: Nederdel fra H&M, 199 kr.

“Jeg er så glad for min nye nederdel, som er et fund til de penge. Detaljerne på siden får den til at se dyr ud, pasformen er perfekt og så passer den både til fest og hverdag med en T-shirt til.”

© Petra Kleis
7 / 13

Art director Malene Christensen: Jakke fra Topshop, 500 kr.

“Jeg er vild med et lunt og sporty look til efteråret. Jeg vil bruge denne super fine varsity jakke til et par boyfriend jeans og stiletter. Stilen bliver sporty men stadig feminin.”

© Olivia Frølich
8 / 13

Art director Sacha Vincent: Jakke fra Mango, 799 kr.

“I nogle sæsoner er det vildt tacky at gå med leopard print, og andre sæsoner er det super hot. Men ligegyldigt hvad moden dikterer, så har jeg altid haft en svaghed for leopard print og det bliver jeg nok ved med at have. Og selvom jeg i forvejen har en frakke i leopard print, så er den helt anderledes end denne her fra Mango, som jeg selvfølgelig også skal have. Den vil være flot med en sort rullekrave og et par mørke skinny jeans.”

9 / 13

Skønhedsredaktør Stinne Jensen, Frakke fra Cos, 1.400 kr.

“Jeg trænger til en pæn vinterfrakke, og elsker dennes 50'er feel, A-facon og lækre uldmateriale. Det er jo nærmest en kjolefrakke (så må hellere finde en fin kjole, der matcher...).”

10 / 13

Webredaktør Trine Oehlenschlæger: Støvler fra Cheap Monday hos Asos, 940 kr.

“Jeg er på jagt efter et par nye vinterstøvler og disse opfylder alle mine ønsker: De har en platform, der gør mig højere, de er sorte og de skæres ved anklen. Perfekt til alle mine jeans og nederdele!”

11 / 13

Journalist Tilde Mariann Andersen: Nederdel fra Zara, 299 kr.

“Blondenederdelen fra Zara ville være så fin sammen med en grov strik og tykke strømper. Den skal helt sikkert i min indkøbskurv næste gang, der er lønningsdag!”

12 / 13

Senior modeassistent Jannie Sander: Sneakers fra Maison Martin Margiela with H&M, 799 kr.

“Jeg er normalt ikke til sneakers, men disse fra Maison Martin Margiela with H&M er bestemt en undtagelse. Det høje skaft synes jeg gør dem mere brugbare og så elsker jeg den hvide farve, som er en typisk Margiela farve. Hele kollektionen er fantastisk og efter min smag det sejeste samarbejde til dato, derfor venter jeg i spænding på, at det bliver d. 15. november, så jeg blandt andet kan få fingre i disse seje skønheder.”

13 / 13

Modeassistent Luise Gregersen: Taske fra Cos, 515 kr.

“Jeg falder som regel for oversize tasker, hvilket skaber en del besvær på dansegulvet i byen, og derfor skal mit næste highstreet køb være denne lille sag fra Cos, som lige akkurat kan rumme læbestift, iPhone og mit rødglødende Dankort.”

Mere om Shopping? Få Costumes nyhedsbrev