Redaktionens sommerfavoritter
Nye sko, skønhedsprodukter og et fint sæt undertøj. Se her, hvad redaktionen drømmer om at købe til sommer
Af
Chefredaktør, Rikke Amtorp Christensen
"Jeg skal have et par nye jeans (med flair), som kan erstatte mine gamle 7 For All Mankind jeans, som jeg købte i New York for små 10 år siden. Disse fra Stella McCartney skal bruges med en lækker cashmere strik i camel."

Redaktionschef, Camilla Natascha Nivaro
"Jeg drømmer om Calvin Klein Jeans' rene, enkle univers denne sommer og glæder mig til at genopleve 90'erne i det her nostalgiske sæt, en hvid undertrøje og et par overalls."

Artdirector, Malene Christensen
"Jeg har tit lyst til at have støvler på til mit sommertøj, da jeg synes, det giver et mere råt udtryk. Jeg vil spice min garderobe op med et par lyse ruskindstøvler, som går godt til farverne i min garderobe: sort, hvid, grå og blå. Og så holder de langt ind i efteråret. Jeg er allerede småforelsket i disse fine støvler."

Assisterende artdirector
"Jeg har endelig fået langt hår (jo, lige ved og næsten...), derfor skal det kun plejes med det bedste af det bedste! Og selvom det umiddelbart virker som mange penge for en børste, så skal jeg have en fra Mason Pearson i år!"
Junior Bristle & Nylon, Mason Pearson hos Hollygolightly.com 970 kr.

Journalist, Liv Collatz
"Roskilde Festivalen venter i næste uge, og jeg vil så gerne holde mig varm og feste i denne her sweatshirt. Den vil være fin både under en regnjakke og til et par shorts - jeg satser virkelig på sidstnævnte."

Webredaktør, Trine Oehlenschlæger
"Jeg mangler bluser og skjorter i min garderobe, som jeg kan bruge både til hverdag og fest. Jeg er sikker på, at denne er et godt køb, som kan følge mig på sommerens festivaler til et par boyfriendjeans og sneakers eller til fester med et pencilskirt og høje hæle til".

Webpraktikant, Simone Høgh
"Jeg er faldet pladask for denne smukke nederdel fra Opening Ceremony. Den har et skønt snit og nogle fine detaljer."

Moderedaktør, Maiken Winther
"Jeg har ønsket mig disse fine sneakers, siden jeg så dem i Acne's showroom i Paris - perfekte til et par jeans og en T-shirt på lune sommer aftener"

Skønhedsredaktør, Anne Mønsted
"Solpudder og blush er mine bedste venner om sommeren, så jeg kan snyde mig til en sundere glød i kinderne. Mine favoritter er fra Chanels Les Beiges kollektion, og jeg bruger begge farver, da de kan noget forskelligt. Desuden er de hverken til at stå for udenpå eller indeni. Så pæne!"
Les Beiges healthy glow multi-colour i n01 og n02, Chanel 330 kr. stk.
Nærmeste forhandler oplyses på 44 99 90 99

Assisterende moderedaktør, Thora Valdimarsdóttir
"Jeg ønsker mig et par sandaler, der bare er helt enkle og passer til alt. Disse fra Asos er perfekte, fordi de er klassiske, sorte og flade. Jeg kommer til at bo i dem til sommer."

Modepraktikant, Sofie Jensen
"Gennem flere år har jeg holdt mig mere eller mindre til to parfumer (Stella, by Stella McCartney og Chloé, by Chloé). Som noget nyt, har jeg forelsket mig i en ny duft. Denne parfume består af molekyler - deraf navnet - der kombineret med kulde, varme og personlige omgivelser udvikler sig på huden. Det danske firma Zarkoperfume var med duften Molécule 234.38 nomineret til dette års Beauty Award, som årets dame- og herreduft. Duften står højest på min ønskeliste denne sommer."

Skønhedspraktikant, Luiza Søby
"Jeg ønsker mig dette vidunder. Jeg var solgt fra første sekund. Denne duft er en kombination af læder og hvide blomster, helt uimodståelig. Det er ren luksus på flaske. Jeg gider ikke købe et stykke af et modehus, og bære den samme duft som alle mine veninder. Jeg vil gerne have "min egen" signaturduft."
