Rosemarie Vind: Her er mine efterårsønsker
Den danske it-girl Rosemarie Vind deler de ting, der står øverst på hendes ønskeliste lige nu
AfEventyrlyst og glæden ved at rejse har ført 24-årige historiestuderende Rosemarie Vind til New York, hvor hun er i gang med at færdiggøre sin bachelor og drømmer om lange kjoler og en kæmpe bogsamling.

“Jeg bruger en gang imellem Aesops parfume Tacit. Duften er en drømmeagtig eksplosion af interessante referencer. Ellers bruger jeg Ortigias Ambra Nera roll-on, der har lidt olie i sig. Den dufter af en anden verden.”
“Det, jeg sætter mest pris på ved mit hjem i Danmark, er udsigten over de københavnske tage. Jeg er ligeglad med indretning, da jeg ofte bor i en kuffert i udlandet. Dog er jeg glad for min Noguchi-lampe, der har et meget hyggeligt lys, og så er den kompakt og nem at rejse med.”
“I øjeblikket stræber jeg efter at gå i lange kjoler, fordi jeg ellers tyr til praktisk jogging- og nattøj. Hypotetisk ville jeg gerne promenere rundt i designeren Maryam Nassir Zadehs seje kjoler, men jeg ved ikke, om jeg tør, når det kommer til stykket.”
“Jeg skal klart have en af Sakuras badedragter. Hver og en er i de smukkeste print og farver. Jeg vil bruge den som en top hele året rundt.”
“Jeg kommer ikke igennem vinteren uden en af Saks Potts’ vinterfrakker. Det er jo så fedt, at vi i Danmark huser et af verdens sejeste overtøjsmærker, og at man således både kan være smart og praktisk i vintervejret.”
“Jeg er ikke meget til prangende smykker, men jeg drømmer om et sølvsmykke fra designeren Sophie Buhai.”
“Lige nu bor jeg i New York og læser min bachelor færdig på Columbia University. Jeg er blevet ret forelsket i en hemmelig jødisk del af Upper West Side, der stadig virker ret uspoleret – det kan være, det er fordi, jeg er i gang med at læse bogen Shadows on the Hudson af Isaac Bashevis Singer, der foregår i det miljø. Den bog kan anbefales ligeså meget som en tur til New York.”
Shadows on the Hudson af Isaac Bashevis Singer hos Saxo.com 170 kr.
“Jeg vil gerne udvide min bog-og filmsamling – det kan godt være, at meget er digitaliseret nu om dage, men der er en del, jeg ikke kan finde på bibliotekerne herhjemme længere. Det bliver dog nok noget af et livstidsprojekt, så næste gang jeg skal indrette min lejlighed, vil jeg lægge ud med at købe et bord fra Nomess, der laver det flotteste interiør.”