Sådan styler du 70'erne

Se med og hent inspiration, når Costume guider til, hvordan du bedst styler denne sæsons helt store 70'er-tendens

© Anna Stokland & Olivia Frølich
1 / 11

Vi ser det titte frem i forskellige webshops, butiksvinduer og modemagasiner - årtiet med de fineste ruskindskjoler, denimdungarees og fine sæt i blomsterprint. Vi taler om 70'erne.

Men hvordan opdaterer du looket anno 2015, og hvordan bærer du 70'erne i dag. Costume guider dig i dette galleri.

Maxikjolen © Anna Stokland
2 / 11

Maxikjolen

Denne sæson skal maxikjolen være florlet og printet. Gør som hos Etro og Tommy Hilfiger og kombinér den lange kjole med læderdetaljer og løst hår for at opnå den helt rigtige 70'er-vibe. Vær ikke bange for at tilsætte mønstrede accessories - mix gerne farver og mønstre denne sæson.

Kjole, Etro hos Stylebop.com ca. 30.185 kr. // Kjole, Ganni 1.799 kr.

Flare pants © Anna Stokland
3 / 11

Flare pants

De ikoniske 70'er-bukser med svaj er tilbage - og vi er vilde med dem! Hop i et par højttaljede i velour som hos Louis Vuitton eller i den klassiske jeansversion. Et par retroinspirerede dungarees er ideelle til foråret, hvor de let kan styles med en T-shirt eller tynd sweater under for at opnå et casual lag på lag-look.

Jeans, H&M 349 kr. // Jeans, Jbrand hos Mytheresa.com ca. 1.250 kr. // Dungarees, Stella McCartney ca. 4.225 kr.

Farvet ruskind © Anna Stokland
4 / 11

Farvet ruskind

Bliv inspireret af Gucci og Altuzarra og gå foråret i møde i klassiske styles af ruskind i anderledes nuancer såsom honningfarvet, dyb smaragdgrøn og sennepsgul. Kombinér med lyse læderaccessories og enkel forårsmakeup for at skabe et lækkert hverdagslook.

Kjole, Topshop ca. 580 kr. // Bukser, Gestuz 2.499,95 kr.

Frynser © Anna Stokland
5 / 11

Frynser

De feminine frynser giver bevægelse og liv til alt fra strik og kjoler til sko og tasker. Isabel Marant-kollektionen garanterer, at frynser bliver et af sæsonens helt store hit, og hos Sonia Rykiel styles frynserne med en løs strik og flade sandaler for et afslappet hverdagslook.

Jakke, Rare hos Topshop.com ca. 380 kr. // Poncho, Isabel Marant hos Farfetch.com ca. 3.860 kr.

Denim © Anna Stokland
6 / 11

Denim

Denim er ikke til at komme udenom denne sæson. Lækre skjortekjoler, overalls, og nederdele af denim pryder catwalken og det er let at finde inspiration til stylingen. Kombinér med oversized snører som hos Gucci eller med lange, karamelfarvede sandaler som hos Chloé.

Se flere lækre denimfund her.

Kjole, Topshop ca. 390 kr. // Kjole, Valentino hos Mytheresa.com ca. 7.285 kr.

Karamelfarvet © Anna Stokland
7 / 11

Karamelfarvet

Karamelfarvet dominerer på catwalken denne sæson. Hos Prada og Emilio Pucci ses farven på frakker og bukser, men karamelfarvede accessories er også en god måde at integrere nuancen i din forårgarderobe på.

Taske, Valentino hos Net-a-porter.com ca. 18.590 kr. // Støvler, Gianvito Rossi hos Matchesfashion.com 6.130 kr. // Sko, Gianvito Rossi hos Matchesfashion 4.410 kr. // Tørklæde, Mulberry hos Harrods.com ca. 1.460 kr.

Florlette kjoler
8 / 11

Florlette kjoler

De feminine, lette kjoler er næsten ikke til at komme udenom i modens 70'er-univers. Gå efter et retroinspireret blomsterprint eller en mere enkel version med blondedetaljer. Kjolen kan let gøres mere rå ved at kombinere med (gerne karamelfarvede) accessories eller et par flade sko.

Kjole, Zimmermann hos Net-a-porter.com ca. 4.350 kr. // Kjole, Miss Selfridge ca. 535 kr.

Taljebæltet © Anna Stokland
9 / 11

Taljebæltet

Vi er vilde med taljebæltet, som denne sæson ses i alle afskygninger - både læder og mønstrede versioner. Bæltet giver de ellers feminine outfits kant og skaber figur i de løse kjoler. Brug bæltet over en mellemlang nederdel som hos Michael Kors eller til en kimonojakke i ruskind som hos Gucci.

Bælte, H&M 129 kr. // Bælte, Bottega Veneta hos Net-a-porter.com ca. 2.675 kr. // Bælte, Isabel Marant Étoile hos Matchesfashion 820 kr.

Knald på farverne © Anna Stockland
10 / 11

Knald på farverne

Ud over de mange brændte nuancer, er der også 70'er-inspiration at hente i den mere spraglede farvepalette. Gå foråret i møde i vintageinspirerede blomsterprints i solgul og smaragdgrøn tilsat lækre læderaccessories, eller skab et mere enkelt hverdagslook ved at blande items i stærke farver med mere bløde nuancer. Kombinér et printet sæt i en stærk farve med et taljebælte, som hos No. 21, eller vælg din florlette kjole i en kraftigere farve, som hos Chloé.

Kjole, Erdem hos Harveynichols.com ca. 25.010 kr. // Taske, Proenza Schouler hos Harrods.com ca. 9.490 kr. // Sweater, Baum und Pferdgarten hos Youheshe.com 1.400 kr.

Mix og match © Anna Stokland
11 / 11

Mix og match

Vær ikke bange for at mixe forskellige print denne sæson for at give dit outfit et retroinspireret pift. Det karakteristiske 70'er-blomsterprint kan let kombineres med andre mønstre, for at skabe et bohèmecool hverdagslook. Gør som hos Saint Laurent, hvor en patchwork-kjole bliver hverdagslækker med et bredt taljebælte og tørklæde om halsen.

Kjole, Ganni 599,50 kr. // Top, Etro hos Mytheresa.com ca. 2.600 kr. // Kjole, Monki 280 kr.

Mere om Shopping? Få Costumes nyhedsbrev