Sæsonens nye denimtrends
Denim er ikke længere bare en skjorte og et par jeans, men helt nye tendenser har set dagens lys. Opdater din denimgarderobe anno 2015 med denne guide
AfDenimtema
Februar måned har stået i denimstoffets navn, og vi har allerede givet dig en denimguide for dummies, guidet til baglommernes placering, taget dig med ind i denimgarderober og shoppet denim, denim, denim. Vi afslutter nu temaet med at opridse nogle af sæsonens største tendenser i denne shoppingguide.
Psst ... har du også husket at deltage i konkurrencen om 10.000 kroner til jeansbrandet Pieszak? Deltag her frem til 5. marts 2015.
Denne sæson skal du tænke alternativt, når det kommer til dit denimwear. Vi vil se en masse nye sider af denim, og comebacks som du nok ikke havde forestillet dig at trække i igen. Men slip fantasien løs, og lad dig inspirere af de store modehuse som Gucci, Fendi, Chloé og Stella McCartney.
Se med i galleriet her, og bliv guidet til de nyeste denimtrends, som du skal afprøve denne sæson!

Nederdel
Din denimnederdel skal være A-formet, og gerne i så blå en nuance som muligt. En klassisk hvid skjorte nede i, kan gøre underværker for dette look.

Flare jeans
Som du måske har bemærket, har 70'er-tendensen overtaget modebilledet, og derfor skal dine jeans selvfølgelig også have masser af flare. Den sorte variant kan være et fint og nedtonet valg til en så opsigtsvækkende trend.
Jeans, Frame Denim hos Net-a-porter.com ca. 2.125 kr.
Læs også: Shop 15 bukser med flare.

Cowboyjakke
Din klassiske cowboyjakke må denne sæson gerne være hvid - helt perfekt når foråret nærmer sig!

Jeans
Dine skinny jeans må også meget gerne være hvide, og en af de helt store tendenser bliver at gennemføre det hvide denimlook fra top til tå - så tag din hvide denimjakke på til.

All-in på hvid denim
Gør som hos Gucci og klæd dig i hvid denim for et lyst og lækkert look.
Brug også gerne en overize skjorte til de stramme hvide jeans for at gøre looket mere loose.

Kjole
En feminin denimkjole i loose fit med bindebånd bliver rigtig fin med et par hvide sneakers til hverdag, eller et par stiletter til fest.
Kjole, A.P.C. Atelier de Production et de Création's hos Net-a-porter.com ca. 1.900 kr.

Dungarees
Dungarees er det helt store lige nu. De findes i mange forskellige varianter, og kan styles på utallige måder!
Investér for eksempel i et par i loose fit med slid - eller find et par med flare.

Culottes
Culottebukserne så vi allerede sidste sæson, men den trend er bestemt ikke overstået endnu. For et mere råt look, køb da dine culottes i denim.

Buksedragt
En blød heldragt i denim er ikke blot behagelig, men også mega cool på den casual måde.

SS15-Catwalk
Vi så heldragten i denim hos både Fendi, Stella McCartney og Chloé på deres SS15-catwalk. Alle tre nuancer er super lækre, og vi drømmer om at gøre kunsten efter!
