Sæsonens pæneste nattøj, du også kan bruge på kontoret

Kender du de dage, hvor man mest af alt har lyst til at beholde nattøjet på? Disse fine sæt kan ikke bare bruges til at slænge sig i derhjemme, men er også oplagte til en dag på kontoret.

243205649_1940836366101690_8490676863447441825_n
© Trine Kjær

Tidligere var nattøj noget, vi kun brugte derhjemme – men sidste års mange måneder med lockdown har givet os en helt ny forståelse for, hvordan (og hvornår) nattøjet også kan bruges.

Det øgede fokus på komfortabelt tøj har medført, at nattøjslignende sæt også er begyndt at vise sig i gadebilledet og på modescenen, hvor det er blevet en fast bestanddel af flere brands' kollektioner. Sættene er ikke bare behagelige, men kan også styles på mange måder – blandt andet som et matchende sæt eller ved at bruge delene hver for sig, hvor du kan kombinere bukserne med en varm striktrøje eller overdelen med et par jeans. Vil du derimod gøre sættet mere festligt, kan du hoppe i dine højhælede favoritsko og smide din yndlingstaske over skulderen.

Vi har herunder samlet det pæneste nattøj, som er på hylderne lige nu, og som sagtens kan bruges uden for soveværelset.