Se hvilken vinterstøvle Costumes assisterende moderedaktør anbefaler

De vejrsikrede chunky støvler er perfekte til efteråret og den kommende vinter – og så er de til at betale. Costumes assisterende moderedaktør Caroline Harbro har allerede sikret sig sit par.

Untitled-23
© caroline harbro

Støvlesæsonen er over os, og med det danske vintervejr, skal dine støvler kunne stå imod lidt af hvert. Vores assisterende moderedaktør Caroline Harbro har fundet de bedste støvler til al slags vejr – og så er de endda både cool og smukke.

“De bedste vinterstøvler er chunky, smukke og uden snørre! Det skal være nemt at træde ned i mine støvler, og der skal være plads til et par lækre, varme uldsokker – derudover skal de selvfølgelig også være smukke og i god kvalitet, så man kan holde ud at have dem på hele dagen. Disse støvler fra Arket kan netop alle de ting og er en klar go-to shoe i min garderobe," siger Caroline Harbro.