Shop sæsonens mest komfortable tendens

Iklæd dig rart og komfortabelt sportstøj til hverdag – og vær samtidig med på den seneste trend. Mode og komfort forenes i 80’ernes leisurewear-trend, der hitter denne sæson og dikterer et sporty look fra top til tå

Courreges SS20

Courreges SS20

© Courreges SS20 / Anna Stokland

Vi kender 80'ernes modebillede for skulderpuder og spadserdragter – gerne tilsat proptrækkrøller en masse. Men 80'erne var meget mere komfortabel end som så.

Neonfarver, tech-materialer, knæhøje strømper og masser af sportsreferencer er nemlig alle trends, som 80’erne også er kendt for. Og nu har du igen en undskyldning for at iklæde dig komfortabelt sportstøj til hverdag. Den sporty tendens er nemlig tilbage i modebilledet, og præger i den grad denne sæson. Vær ikke bange for at investere i kækt sportstøj, som fungerer til både træning og til hverdag.

Mangler du inspiration så se på modehuse som Off-White, Balenciaga og Courreges eller få inspiration fra 80'ernes stilikoner, når moderedaktør, Camilla Larsson, guider dig her.

Vi har samlet en række items, der vil give dig et sporty look og samtidig opgradere din garderobe til både hverdag og til sport.