Skab den perfekte basisgarderobe
Du kommer langt med en god basis-garderobe. Bliv opdateret på, hvad den skal indeholde, og husk at basis ikke er lig med sort
AfPumps
Stik fødderne i et par klassiske pumps. Vælg selv om de skal være spidse eller afrundede og med eller uden plateau
Sko fra Whyred 2.400 kr.

Jeans
Sørg for at have mindst to par velsiddende jeans i din garderobe. Vælg klassiske farver som sort og blå
Jeans fra Mih Jeans hos Net-a-porter.com ca. 1.415 kr.

T-shirt
En hvid eller grå T-shirt er perfekt under en blazer eller kort jakke. Kvaliteten skal være blød og let, så den forbliver feminin
T-shirt fra Designers Remix 599 kr.

Pencilskirt
Kig efter høje taljer, draperinger eller slidser, når du jagter det perfekte pencilskirt, og det behøver ikke være sort for at være basis
Nederdel fra Burberry London hos Net-a-porter.com ca. 2.790 kr.

Hverdagskjole
Kjoler er også til hverdag. Gå efter lange ærmer og en længde, der stopper lige over knæene
Kjole fra Acne 1.600 kr.

Strik
Invester i bløde strik, der holder farve og facon i mere end en enkelt sæson. Kashmir er dyrt, men en luksuriøs vinder
Strik fra Nué notes 900 kr.

Skjorte
Brug en klassisk hvid skjorte under en lun strik og vide kjoler. Sørg for, at stoffet har lidt stræk, så formen holder, og den ikke krøller
Skjorte fra Jil Sander hos Mytheresa.com ca. 2.380 kr.

Blazer
Den bedste blazer går til lige under hofterne og lukkes med kun en enkelt knap. Skab et enkelt power-look, og miks den med shorts, miniskirts eller et par cropped bukser
Blazer fra Filippa K 2.395 kr.

Kort jakke
Du skal have to korte jakker i din garderobe. Den ene skal være i bouclé og den anden i læder. Punktum
Læderjakke fra Day Birger et Mikkelsen 3.499 kr.

Silketop
Til både klassiske pencilskirt og rå jeans. Silketoppen står måske ikke øverst på din shoppeliste, men når du først har den, vil du aldrig af med den
Top fra Gat Rimon 650 kr.

Trenchcoat
Den ultimative klassiker, trenchcoaten, skal selvfølgelig være en del af din basis-garderobe - i sort, beige eller navy
Trenchcoat fra Burberry Brit hos My-wardrobe.com ca. 5.965 kr.

Den lille sorte
Den lille sorte sætter gang i festen. Vælg det snit, der fremhæver dine bedste sider, så den altid kan redde dig ud af en tøjkrise
Kjole fra Carven 1.425 kr.

Ankelstøvler
Du træder et skridt nærmere den ultimative basisgarderobe i et par sorte ankelstøvler - og de må gerne have en lille hæl
Støvler fra Topshop 800 kr.

Ballerinaer
De er nemme at stikke i og de passer til alt. Find din favorit blandt alverdens farver og mønstre, og sørg altid for at have flere muligheder at vælge imellem, hvis de bliver din bedste ven i hverdagen
Sko fra Lanvin hos Net-a-porter.com ca. 2.600 kr.

Tanktop
Sørg for at have et godt udvalg af både korte og lange tanktops, så du aldrig løber tør for noget at have på under dine kjoler og toppe
Top fra Baum und Pferdgarten 299 kr.

Hverdagstaske
Hold styr på hverdagen med en taske, der kan rumme det meste. Tænk praktisk, og vælg den med en skulderrem
Taske fra Mulberry 10.000 kr.

Clutch
Kuverttasken står på listen til enhver fest, men er ikke kun til de sene nattetimer. Tag den også i hånden de dage, hvor du ikke behøver at have meget andet end din pung, mobil, nøgler og lidt makeup med
Clutch fra Proenza Schouler hos Proenzaschouler.com ca. 6.635 kr.

Sandaler
Et par høje til fest og et par flade til dagligdagen. Udvid din skosamling med sandaler, der viser masser af hud
Sandaler fra Stella McCartney hos Mytheresa.com ca. 3.605 kr.
