Weekend-velvære
Hvis du ikke ved, hvad du skal bruge din weekend på, så brug en dag på at forkæle dig selv og komme ned i gear
AfCostume guider dig igennem en dag af vælvære og selvforkælelse. Følg de forskellige steps punkt-for-punkt, eller sammensæt din egen rutine med inspiration fra guiden. God fornøjelse!

Tænd et beroligende duftlys og sæt noget afstressende musik på anlægget, så du kommer helt ned i gear.

Tag et varmt, afslappende bad og brug en lækker bodyscrub til at fjerne de døde hudceller, så du kan føle dig helt frisk og ren.

Tag en hårmaske i håret (denne må også komme i hovedbunden) og giv den tid til at sidde og virke i minimun 30 minutter. Derefter er dit hår blødt og gennemfugtet, og fuld af nyt liv.

Forkæl din krop med en skøn, genopbyggende salve der bla. indeholder økologisk oliven- og jojobaolie.

Smør ansigt, og eventuelt krop, ind i denne lækre olie fra Nuxe, der bla. indeholder genopbyggende E-vitamin, og kan bruges på et utal af måder efter behov.

Kryb i et natsæt som dette fra H&M, og tillad dig selv at være klædt i hygge hele dagen - hold dig indendøre og nyd at du har tid til at slappe af.

Hvis du er en af dem, der sidder foran en skærm mange timer om dagen, så er det en god idé at forkæle dine øjne med en god øjencreme, når du har fri.

Giv dine negle en omgang negleserum for at holde dem sunde og stærke, så du undgår at de knækker. Hyg dig derefter med at lægge et flot lag neglelak.
