Bliv en hestehale-pige

Sæt dit hår op i en hestehale som blandt andre it-girl Peaches Geldof og skuespillerinderne Jennifer Aniston og Drew Barrymore

© Bulls
1 / 7

Hestehaler er simple og samtidig effektive. Dit hår stjæler nemlig ikke opmærksomheden fra dit outfit, hvis du har en smuk kjole på som it-girl Peaches Geldof.

Sådan får du en hestehale:

  1. Fordel et volumenprodukt i hele dit hår, inden du føntørrer det. Det giver dit hår hold, og du kan derfor bedre styre det. Føntør dit hår med en stor rundbørste, så det bliver glat og blødt. 2. Touper dit hår på toppen, så du giver det fin volumen og fylde fra bunden. Saml derefter dit hår i en hestehale: Red håret op i den højde, du vil have hestehalen i, og saml hestehalen med en stærk elastik.
© Bulls
2 / 7

Skuespillerinden Drew Barrymores hestehale er 1960'er-agtig på grund af dens volumen og krøllen.

© Bulls
3 / 7

Ingen artikel om hårtendenser uden at nævne Jennifer Aniston. Lad lidt hår hænge løst ned ved ansigtet som den amerikanske skuespillerinde for et afslappet look.

© Bulls
4 / 7

Få et rodet og tilfældigt look ved at toupere din hestehale som den britiske model Laura Baily.

© Bulls
5 / 7

En hestehale står godt til en kjole med særlige detaljer eller dybe udskæringer som den britiske skuespillerinde Anna Friels sorte kjole, fordi håret ikke hænger løst og skygger for detaljerne.

© Bulls
6 / 7

Se forførende ud som en femme fatale som skuespillerinden Liv Tyler - kombiner tungt pandehår med en høj hestehale.

© Bulls
7 / 7

Modellen Alice Dellal kombinerer to tendenser: hestehale og fletning. Se mere om tidens hotte fletninger - klik her.

Mere om Hår? Få Costumes nyhedsbrev