Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Modellerne havde højt hår med en skinnende overflade til Noirs show. © costume.dk

Få 1960'er-hår som hos Noir

Til Noirs show under Copenhagen Fashion Week havde modellerne højt hår inspireret af Catherine Deneuve i Belle de Jour - se, hvordan du selv får looket

Costumes skønhedsredaktør, Liv Winther, blev inviteret backstage før Noirs show på Nimb under modeugen, så hun kunne få tips til, hvordan du får looket fra showet.
Håret var sat højt på hovedet i en 1960'er-inspireret frisure med en skinnende overflade. Bag looket stod frisør Henrik Haue og Syoss, og inspirationen var Catherine Deneuve i filmen Belle de Jour fra 1967.
Modellerne havde hårnet over de høje opsætninger.
"Der er det særlige ved Noirs show, at modellerne selv skal tage tøjet på på scenen. Derfor er det vigtigt, at håret er i sikkerhed bag et hårnet. Men det skal siges, at det er svært at få fat på de helt rigtige hårnet. De kom med bud fra et plejehjem i dag klokken 15 (showet begyndte klokken 21, red.), så vi var lidt stressede til sidst," siger Henrik Haue.

Sådan får du looket
"Vi har startet med at føntørre modellerne med Shine Spray fra Syoss. Den genskaber glans i håret, og særligt under modenugen har modellerne masser af produkt i håret fra tidligere shows. Så er det godt med et redningsprodukt som en Shine Spray. Derefter lavede vi en høj hestehale, som vi delte ind i fire totter, og viklede dem rundt om hestehalen. Vi brugte valke til at give fylde - de kan købes i Matas for ingen penge. Da håret var sat fast med hårnåle, brugte vi Fiber Cream fra Syoss til at lægge små hår ned med. Fiber Cream giver også glans, og gør det nemt at holde frisuren. Til sidst brugte vi Max hold hair spray fra Syoss til at giver ekstra hold," siger Henrik Haue.

Mere om Hår? Få Costumes nyhedsbrev