10 fejl, du begår med din læbestift

Den perfekte læbestift kan fuldende ethvert look – medmindre du begår en af disse typiske fejl

Læbestift som gigi Hadid
© Wenn.com

En smuk læbestift kan hurtigt transformere dit look fra kedeligt til glamourøst. Men måden, du påfører læbefarven på, har langt større indflydelse på det endelige look, end hvad man skulle tro.

Det afslører makeupartist for Marc Jacobs Beauty, Diane kendal, i et interview med Harperzbazaar.com, hvor hun deler de typiske fejl, vi alle begår med vores læbestift.

1. Stop med at overmale læberne

“Folk har en tendens til at overmale læberne, men en mørk læbekant kan gøre dig ældre at se på. Udtrykket bliver meget hårdt, specielt på ældre kvinder, der begynder at få fine linjer omkring læberne. Når du bruger din læbeblyant for meget, tiltrækker du opmærksomhed til disse linjer, da man ikke kan lade være med at kigge på en persons mund, når læberne er for definerede. Fokusér i stedet på at bruge mindre læbeblyant og en læbestift med en blød tekstur. På den måde kan du sagtens bruge en stærk rød farve, så længe teksturen ikke er for hård.”

2. Find den rigtige farve læbeblyant

“Ofte bruger folk den forkerte farve læbeblyant til deres hudtone, hvilket er grunden til, at jeg foretrække læbeblyanter i neutrale farver; det er sværere at lave fejl, når du vælger mellem en mørk nude, lys nude eller ferskenfarver.”

3. Overvej teksturen på din læbeblyant

“Det kan være rart at styre udenom den traditionelle læbeblyant. Prøv i stedet en flydende læbeblyant over hele læben, som for eksempel Marc Jacobs’ Le marc liquid lip crayon, der gør det muligt at lave en smuk læbekant, uden at den er for defineret. En flydende læbeblyant har en glidende tekstur, der gør det let at blende. Det er en meget moderne måde at få smukke læber på, og jeg synes, at det giver et mere ungt og friskt udtryk. Derudover undgår du, at produktet laver en udtværet kant, da det fungerer som en beskyttende barriere.”

4. Undgå tørre formularer

“Der er ikke ligeså mange, som der har været, men visse flydende læbestifter har stadig en udtørrende effekt. Den tørhed kan få dine læber til at se ældre ud, fordi de fremhæver de fine linjer, hvilket er grunden til, at du skal bruge en fugtgivende formular. Se efter produkter, der har en matterende effekt, men som stadig giver dine læber fugt. Undgå altid nuancer, der kan få dine læber til at se udtørrede ud. Derudover kan jeg godt lide at bruge en scrub for at eksfoliere og forberede læberne, inden jeg påfører læbestiften.”

5. Brug highlighter

“Typisk vil man bruge en lip gloss eller læbeblyant til at fremhæve læberne, men det kan få dem til at virke meget hårde og definerede. Jeg vil i stedet foreslå at lægge en smule highlighter på toppen af amorbuen. Det får dem til at se mere fyldige ud, men stadig bløde, da det giver en anderledes dimension når lyset reflekteres.”

6. Vælg læbestift ud fra din hudtone

“Personer med en meget bleg hudtone burde undgå sorte og mørke nuancer – medmindre at det er til Halloween – da disse farver typisk ikke vil klæde dem. Derudover skal de undgå farver med blålige toner, da det vil få dem til at se udvaskede ud. Har du en bleg hudtone, skal du hellere gå efter ferskenfarvede nuancer eller en klassisk rød. Derimod vil personer med en mørkere hudtone se fantastisk ud med de dybe nuancer eller en flere tonet læbefarve, da det tilføjer et tvist af farve.”

7. Prøv, inden du køber

“At finde den rigtige farve til dig er en proces, hvor du må forsøge – og fejle. Så prøv altid farven, også selvom det bare er på hånden, inden du køber den. Vær ikke bange for at mikse to farver. Selv en kraftig sort læbefarve kan gøres langt mere brugbar ved at påføre en pink farve først; det skaber en virkelig smuk lilla nuance. Ved en fotoskydning for nyligt brugte jeg en mørk, lilla farve på kanten af læberne og blandede det sammen med en pink farve, der var placeret i midten, for at skabe overgang med ombré effekt. Det så virkelig godt ud og skaber skønne, fyldige læber.”

8. Du må gerne snyde lidt med formen på dine læber

“Hvis du ikke har perfekte og fyldige læber, så må du gerne korrigere dem lidt. For eksempel har Karlies Kloss’ læber en tendens til at gå lidt nedad ved siderne, så selvom de er fyldige, ser de hurtigt små ud. For at få læberne til at forekomme mere fyldige, kan du snyde en lille smule med en læbeblyant, ved at tegne lige over kanten af dine naturlige læber. Hemmeligheden til et naturligt udtryk er at bruge en læbeblyant, der er virkelig tæt på din naturlig læbefarve og at påføre den meget forsigtigt, så det ikke er så tydeligt.”

9. Husk læbepomade

“Når temperaturene falder, bliver læberne så tørre, og jeg hader det, særligt fordi de tørre læber kan få dig til at se meget ældre ud. Du skal altid bruge læbepomade. Selvom du ikke har nok tid til at lade læbepomaden tørre helt ind i huden, inden du påfører læbestiften, så brug den alligevel. Påfør et let lag læbepomade, og brug herefter din læbestift..”

10. Pas på med at påføre tykke lag

“For at undgå en unaturlig læbekant, er det bedste trick at bruge en vatpind. Det er særligt brugbart, hvis du har en usikker hånd, når du påfører læbeblyanten. Brug vatpinden til at rette linjerne op omkring læbekanten. Når du påfører din læbestift, så gør det i små bevægelser uden at presse for hårdt, så du ikke kommer til at bruge for meget produkt. Ved at påføre lidt ad gangen får du en fornemmelse af, hvordan produktet ser ud, og du kan lettere fordele et jævnt lag. Brug dine fingre til at friske læberne op i løbet af dagen. Når læbestiften er falmet lidt, skal du blot putte lidt på i midten af dine læber, hvorefter du blender det ud med en ren finger for at skabe et naturligt look.”

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF