
4 makeupfejl, der får dig til at se træt ud
Makeup kan trylle dit udseende meget friskere, men bruger du det forkert, kan selvsamme produkter faktisk have den modsatte effekt
Af — 13. oktober 2016Makeup kan være en skøn ting, og bruger du det rigtigt, kan det have en næsten forvandlende effekt på dit udseende. Desværre er der nogle få fejl, som mange af os begår, der også har en negativ effekt på vores udseende, fordi det faktisk gør os trættere at se på.
Derfor har vi samlet de fire mest almindelige makeupfejl, så du ved, hvilke makeupfælder du skal undgå, næste gang du skal lægge en smuk makeup.
1. Du glemmer at fugte huden
Mange begår den fejl at forveksle tørhedslinjer med faktiske rynker. Tørhedslinjer er nemlig ikke permanente, og får du ellers tilført huden den rette mængde fugt, kan de blive glattet ud – og du vil se friskere og yngre ud igen.
Derfor er det vigtigt at fugte huden godt og især at gøre det, inden du påfører foundation og eventuelt pudder. Er din hud tør, når du lægger makeup på den, vil makeuppen lægge sig i de fine linjer og derved fremhæve dem.
Psst ... Se her, hvilke andre fejl mange af os kommer til at begå, når vi bruger foundation
2. Du glemmer at dække pigmentpletterne
En ujævn hudtone kan ofte give indtrykket af en træt hud – og dermed et træt udseende. Døjer du med pigmentpletter, så husk den daglige spf, så de ikke forværres. Ligeledes vil det være et meget friskere jeg, der møder dig i spejlet, hvis du lærer at dække farveforskellene i dit ansigt.
De brunlige pigmentpletter dækkes bedst ved at bruge en correcter i en gul tone. En correcter vil, som navnet indikerer, korrigere farveforskelle, og denne skal duppes på dine pigmentpletter, inden du lægger foundation.
Er pigmentpletten stadig synlig, efter du har lagt din foundation, så gå over den igen med en god concealer, som du lægger med en blød pensel.