
5 geniale tips til at lægge den perfekte eyeliner
Eyelineren er en svær kunst at mestre, men vores fem råd gør det meget lettere at lægge den perfekte streg
Af — 01. oktober 2019Eyeliner a la Alexa Chung. Hvem drømmer ikke om at gøre det britiske stilikon efter og lægge samme smukke eyeliner som hende? Dog har mange svært ved at mestre den flydende eyeliner og særligt den buede streg, som ender i en winged eyeliner.
Det er der heldigvis råd for, og nedenfor har vi samlet de fem tricks, der gør det meget nemmere at lægge den perfekte eyeliner.
Find dit foretrukne eyeliner-tip her, og gå i gang med at 'wing it' med enten filtpen eller gel-liner.
Kend den magiske rækkefølge
Først og fremmest skal du kende rækkefølgen, der vil gøre det nemmere at lægge en smuk eyeliner.
Læg først eyeliner langs din øverste vippekant. Sæt derefter eyelineren ved din ydre øjenkrog, så den flugter med din nederste vippekant, og tegn derfra en opadgående skrå tynd streg. Stop, når du føler, at stregen har en passende længde.
Forén denne streg med den langs øjenvippekanten, og fyld derefter eylinervingen ud, alt efter hvor dramatisk du ønsker, din winged eyeliner skal være.
Begynd baglæns
Hvis du allerede ved, hvor din eyelinervinge skal ende, er det faktisk nemmere at starte eyelineren ved slutpunktet og så tegne ned mod din øjenvippekant. Gerne med et hjælpepapir eller tape, hvis du stadig er lidt usikker på hånden. På den måde får du en lige og flot winged eyeliner.
Tre gode eyelinere
Med disse råd bliver det en del lettere at lægge din eyeliner, uanset om du vælger en eyeliner med filtpen, gele og pensel eller en firkantet eyeliner-applikator, og nedenfor har vi samlet vores tre eyeliner-favoritter.