
7 makeupprodukter, der kan gøre dig syg
Når det gælder makeup er det vigtigt, at du er påpasselig. Produkterne kan nemlig gøre dig syg og give problemer med synet. Læs, hvordan du passer på, her
AfAt rense og ikke mindst udskifte dine makeupprodukter, selv hvis de ikke er brugt op, virker måske mindre vigtigt end din makeuprutine.
Men får du ikke renset og udskiftet dine ting, ophobes der en masse bakterier, hvilket kan gå ud over både din hud og dit syn.
Derfor har vi lavet en liste over de ting, som du skal være særligt opmærksom på at holde bakteriefri.
Mascara
De fleste af os holder fast i en god mascara, indtil den er helt tom og udtørret. Men faktisk skal du udskifte din mascara hver fjerde måned – og smide den ud lige efter festivalen.
En undersøgelse af kvinders makeupforbrug fra 2014 viste, at omkring 70 procent af de adspurgte kvinder brugte deres mascara alt for længe, hvorfor mascaraen kan være fyldt med bakterier, som gør, at de sarte øjne kommer i risiko for at udvikle en slem øjenbetændelse.
Eyeliner
Eyelineren er, ligesom mascaraen, et produkt, der ofte kommer i nærkontakt med dine øjne, særligt hvis du bruger den på øjets våde kant, så du får øjet til at se større ud.
Heldigvis er eyelineren i blyantsform meget nem at rengøre, fordi du bare kan spidse enden af, og så er alle bakterierne væk igen.
Husk at spidse eyelineren inden brug, for hvis du over en længere periode har brugt en bakteriefyldt eyeliner, kan det i sidste ende ikke bare give øjenbetændelse, men også synsproblemer.
Selvom du spidser eyelineren, skal den stadig udskiftes hver 18. måned.
Dine pensler
Dine fine pensler kan være de værste bakteriebomber, fordi de konstant er i kontakt med huden, og spreder bakterier til alle de produkter, du dypper dem i. Mange vasker kun deres pensler en gang om måneden, hvis ikke endnu mindre, menen bakteriefyldt pensel kan give både urenheder og andre hudsygdomme.
Heldigvis behøver penslerne ikke at blive smidt ud. Du skal bare huske at vaske dem hver uge. Du kan også købe en rensende og desinficerende spray, så du hurtigt kan rense penslerne efter brug, men giv dem stadig en ordenligt vask en gang om ugen.
Husk desuden, at du aldrig må puste det overskydende produkt af penslen, fordi du derved får pustet unødigt mange bakterier på din pensel, som bagefter skal direkte på din hud – uf! Bank istedet penslen fri af det overskydende produkt.
Glitter
Glitter er faktisk ved at få et comeback på skønhedsfronten, men derfor skal du stadig være varsom ved brug af de små glimtende partiker. Glitteret kan nemlig ende i dine øjne og give både irritation og endnu være: ridser på hornhinden. Husk derfor at være forsigtig, næste gang du får lyst til at lægge en glitrende makeup.