Har du fået smuk sommerfarve og fregner på kinderne, er det synd at dække det hele til med et tykt lag makeup. Derfor springer mange helt makeuppen over i sommermånederne, men vil du gerne have bare lidt dække, bør du i prøve de smarte BB- og CC-creams. De kan bruges til en dag på stranden eller en festlig aften, da deres tynde konsistens giver naturlig dække, samtidigt med at huden plejes og tilstoppede porer afhjælpes.
Hvorfor er BB- og CC-creams smarte?
Både BB- og CC-creams er oftets så plejende, at de kan gøre det ud for din almindelige dagcreme. Dermed sparer du også tid, da du nu får både makeup og dagcreme i ét produkt.
BB- eller CC-cream?
Hvad er BB-cream:
BB står oprindeligt blemish balm, og denne er endnu tyndere i konsistensen end en CC-cream. En BB-cream fungerer som en farvet dagcreme, og giver dække uden at tilstoppe porerne takket være ingredienser som salicylsyre, der plejer og dæmper uren hud.
Hvad er CC-cream:
CC står for color control, og er velegnet til dig, der enten har problemer med rødmen, farveforskelle eller en trist hudtone. En CC-cream indeholder farvekorrigerende ingredienser, sådan at din hudtone udjævnes eller korrigeres, uden at det kræver et tykt lag foundation. En CC-cream er dog mere dækkende end en BB-cream, men indholder modsat en traditionel foundation langt mere pleje.
Har du lyst til at prøve en smart BB- eller CC-creams, får du her vores fem favoriter.