Sådan skal din makeup se ud i 2019
Årets tre største tendenser indebærer en utraditionel læbefarve og gode nyheder til alle, som ikke bryder sig om fedtet hud
Af — 11. januar 2019Selvom vi kun er et par uger inde i det nye år, ser vi allerede mange spændende takter indenfor makeuppens verden med nye skønhedstendenser.
Vil du vide, hvilke produkter du skal beholde eller tilføje til makeuppungen, så læs med her, hvor vi præsenterer årets tre største makeuptrends.

Mat hud
De seneste år har vi næsten ikke kunne få nok highlighter eller fugtende olie på huden. Nu ser det dog ud til, at den glinsende æra er ved at være ovre, da flere spår, at den matte hud kommer tilbage.
Mat hud anno 2019 skal lægges med en matterende foundation i stedet for pudder. Det giver et friskere og mere naturligt look, men kan du slet ikke undvære din pudder, skal der kun lægges ganske lidt over den fedtede T-zone.
Investér i en mat foundation:
Double wear stay-in-place makeup, Estée Lauder hos Magasin.dk 370 kr.

Mahognibrune læber
Vi har før skrevet om den brune læbefarves comeback, og dens popularitet ser kun ud til at stige i 2019. Men hvor farven tidligere har været kølig og mat, skal du nu gå efter en cremet, varm rødbrun nuance a la mahogni.
Investér i en cremet brun læbefarve:

Glitter til fest og hverdag
Glitter er sæsonens største makeuptendens, og inden du bliver skræmt ved tanken om at skulle finde nytårsmakeuppen frem til hverdag, skal du læse med her. Årets glimtende tendens kan nemlig bæres på en meget underspillet måde, og du behøver kun at duppe en anelse glitter over øjenlåget for at være med på den fine trend.
Investér i en flydende glitterøjenskygge:
