
Derfor skal du kende draping
Draping er makeuptendensen, der øjeblikkeligt giver ansigtet et friskt look. Stjernerne er allerede fans, og du kan gøre dem kunsten efter her
Af — 25. april 2017Skal du kun investere i et nyt makeupprodukt denne sommer, så lad det være en smuk blushpalette. Sæsonens mest hypede makeuplook er nemlig inspireret af de tidlige 80’erog byder på blussende kinder med blush i stærke pink nuancer.
Inden du får flashbacks til 80’ernes røde fartstriber på kinderne, så bare rolig. Draping lægges på en måde, der giver en smuk og frisk glød, som vil klæde alle.
Draping er i virkeligheden blot et nyt ord for blush, ligesom strobing var et andet ord for brugen af highlighter. Det, der adskiller draping fra den normale måde at lægge blush, er, at du skal lægge lidt mere produkt, og gerne arbejde farven ind i både kindben og på øjenlågene, hvilket giver den smukkeste effekt på alle hudtoner.