Derfor skal du kende strobing
Strobing er makeuptendensen, der fremhæver ansigtet på smukkeste vis. Stjernerne er allerede fans, og du kan gøre dem kunsten efter her
Af — 04. maj 2016Strobing
Strobing er måske ikke et ord, du er stødt på før, men ikke desto mindre er det værd at kende til.
Især hvis du er vild med idéen om at forme ansigtet, men er stået af på contouring, fordi det simpelthen var for omstændigt at lære.
Strobing bliver en af de store makeuptendenser i 2016, og stjerner som Kendall Jenner og Gigi Hadid har længe været glade for strobing, der får dem til at lyse endnu mere op på den røde løber.
Strobing går ud på at lægge flere lag – og teksturer – af highlighter ved de dele af ansigtet, som du gerne vil fremhæve, såsom kindben og øjne.
Klik igennem galleriet, og bliv guidet trin for trin til, hvordan du gør, samt hvilke produkter der egner sig bedst til at lægge den smukke strobing.

Sådan gør du
Begynd med en god fugtighedscreme, brug gerne Macs Strobe cream, som giver huden det perfekte perlemorsskær.
Har du brug for foundation, så læg et tyndt lag i T-zonen og på kinderne.
Nu har du den perfekte base til at lægge din strobing.

Creme-highlighter
Start med en creme-highlighter og læg den med fingrene, da varmen fra fingrene vil hjælpe produktet til at smelte bedre ind i huden.
Highlight det øverste af kindbenene op mod tindingen. Åben øjet ved at lægge highlighter ved brynbenet og den inderste øjenkrog.
Læg highlighter over brynene, og skal næsen fremstå smallere, kan du lægge lidt highlighter langs næseryggen og på næsetippen.
Giv læberne en lækker trutmundseffekt med highlighter på overlæbens amorbue. Afslut med en anelse highlighter på hagen.
Undgå at lægge highlighter på urenheder, da det vil fremhæve dem.
Illuminator i copacabana, Nars hos Untoldsecretz.dk 329 kr. // Living lumizer, Rms beauty hos Completeme.dk 299 kr.

Pudder-highlighter
Læg en pudder-highlighter over de områder, du allerede har fremhævet med creme-highlighteren.
Brug en medium størrelse pensel til at påføre highlighter ved kindben, over brynene og hagen.
Dernæst en mindre blenderpensel ved brynbenet, den inderste øjenkrog, langs næseryggen, næsetippen og amorbuen.
Baked minerals i highlight, Tromborg 420 kr. // Setting brush, Real techniques hos Magasin.dk 119 kr. // Eye blender brush, Bobbi Brown hos Magasin.dk 255 kr.

Rouge
Afslut med en creme-rouge eller en pudder-rouge på æblet af dine kinder.
Multicolour blush i pink pie, Gosh 99,95 kr. // Pot rouge for lips and cheeks i rose, Bobbi Brown hos Magasin.dk 220 kr.
