
Drop disse 4 makeupvaner, og bliv succesfuld
Vil du gerne frem her i livet? Ny forskning viser, at der findes nogle makeupvaner, som kan være med til at hæmme din succes
Af — 01. februar 2017De fleste danske kvinder bruger en form for makeup hver eneste dag, nogle gange for at fremhæve sine bedste træk, andre gang som et festligt pift til fredagens look. Men det er nok de færreste, der tænker over i hvor høj grad makeup kan være med til at forme andres opfattelse af os.
Faktisk kan makeup være med til at efterlade både et mere eller et mindre positivt indtryk hos de mennesker, vi møder. Eksempelvis viser et studie fra 2016, at kvinder, som bruger mere tid på at pleje sig selv og gøre sig klar, tjener 20 procent mere, end de kvinder, som ikke bruger makeup.
Det er uden tvivl uretfærdigt, at makeup yder indflydelse på succes, men hvis du gerne vil booste din karriere, er her fire makeupråd baseret på nyere forskning, som vil gøre vejen til succes lidt lettere.
Psst ... Her er de 7 makeupprodukter, du sagtens kan og bør spare penge på
Farvel til mat læbestift
Hvis du ønsker at gøre dig positivt bemærket, skal du droppe den moderne, matte læbefarve til fordel for en mere skinnende gloss, som faktisk er på vej tilbage her i 2017.
En undersøgelse foretaget af Proctor & Gamble i 2011 viser, at jo mere skinnende læber og øjne en person har, jo mere tiltro har folk til vedkommendes kompetencer. Så næste gang, du skal til et vigtigt møde, er det måske bedst at lade den matte læbefarve blive hjemme i skuffen.
Brug tid på makeuppen
Som sagt viser forskning fra 2016, at kvinder, der bruger mere tid på at ordne sig og ser velplejede ud, også tjener mere på arbejdet. Studiet angav ikke præcis, hvor lang tid de succesfulde kvinder brugte på at gøre sig klar hver morgen, men påviste, at kvinder, som bar mere makeup, føntørrede deres hår og havde velplejede negle tjente 20 procent mere sammenlignet med de kollegaer, som ikke brugte tid på udseendet.
Skal man tro denne undersøgelse, kan det altså give en økonomisk gevinst at droppe snooze-knappen, og istedet stå op og give sig tid til både hår og makeup.