Fyldige læber i en fart
Forår og sommer kalder på kysseklare læber. Costume.dk guider dig til produkter, som du kan snyde dig til iøjnefaldende læber med
AfKissable
Der skal være smæk på læberne igen denne sæson. Er du fra naturens side ikke velsignet med store og fyldige læber, kan du med de rette læbeprodukter snyde dig til dem.
Lad dig inspirere af 6 vidundere, som alle giver dine læber optisk fylde og glans helt uden kirurgi.

Alexander Wang SS15
Pift dine læber op med en lip-plumper. Gør som Alexander Wang, og lad dine læber få max volume på rekordtid.

Trutmund
O-plump giver perfekte, lyserøde og fyldige læber. Lip-plumperen er helt klar når du kommer den på læberne, men den tilpasser sig lynhurtigt din egen læbefarve og giver det smukkeste lyserøde finish på en pæn og naturlig måde.
Den er spækket med eksklusive gojibær, granatæble og en masse antioxidanter, der sammen med revitaliserede planteekstrakter og avokadoolie giver den fineste farve og glans.

Bi-stukket læber
Lip venom var den allerførste lip-plumper på markedet. Den er bygget på æteriske olier, som forstærker læbens egen farve og form ved hjælp af den øgende blodcirkulation.
Blandingen af æteriske olier, kanel og ingefær får blodet til at haste til læbernes overflade, så de ser en anelse hævet ud. Den intense glans skyldes jojoba og avocadoolie, som giver et skinnende, naturligt og rosenrødt look.
Lip Venom, Duwop hos Simplebeauty.co.uk ca. 110 kr.

Chloe SS15
Modellerne på catwalken til Chloés SS15-show havde læber, der var gjort fyldige, markante og velformede med skinnende gloss.

Læbeinsprøjtning
Lip injection er baseret på en videnskabelig formel, der får dine læber til at se store og fyldige ud på ingen tid. Denne vidundertryllestav forvandler kedelige og livløse læber til sensuelle, lækre og forførende.
Lip injection, Too Faced 130 kr.
(Forhandles hos Sephora).

Op til 24 timer
LipFusion er en fugtgivende gloss med revolutionerende teknologi. Dine læber syner fyldigere, glatte og voluminøse på bare få sekunder.
Resultatet kan vare op til 24 timer på grund de bitte små marine collagen mikrokugler, som øjeblikkeligt forstørrer dine læber, så de får en mild hævelse, og resultatet bliver store, bløde og lækre læber. Så du kan roligt snakke, spise, drikke og kysse løs, uden at der sker noget.
Micro-injected collagen lip plump, Lipfusion 265 kr.
(Forhandles hos Sephora).

Giorgio Armani SS15
Hos Giorgio Armani lod makeupartisterne sig forføre af glatte, skinnende og fyldige læber.

Afhængighed
Hemmeligheden bag perfekte læber i glossform. Dior addict lip maximizer fugter dine læber og giver en øjeblikkelig volumeneffekt med smukke og fyldige læber. Dens mint-vanilje duft giver en endnu mere vanedannende frisk fornemmelse.
Addict lip maximixer, Dior 270 kr.
(Forhandles hos Magasin).

Gloss in love
Hemmeligheden bag læber, der tiltrækker al opmærksomhed? Den nye Gloss in love volumizer giver optisk læberne fylde og fås i tre fine forårsfarver.
Gloss in love volumizer, Lancôme hos Magasin.dk 220 kr.
Psst ... Flere tips til fyldigere læber? Lad Nicci Welsh guide dig idenne video.
