Kvinder med makeup tjener mest

Vil du have mere i løn? Så skal du finde krigsmalingen frem, påviser et nyt studie

Kvinder med makeup tjener mere
© Anna Stokland

Dit udseende burde ikke havde indflydelse på din løn. Men ifølge et nyt amerikansk studie er det desværre tilfældet på flere arbejdspladser.

To universitetslærere i sociologi satte sig for at undersøge, hvordan fysisk fremtoning påvirker indkomst. De spurgte over 14.000 personer på arbejdsmarkedet ind til uddannelse, løn og arbejde, og vurderede sideløbende, hvor velplejede personerne fremstod.

Undersøgelsen påviste, at velplejede kvinder tjener mere end de kvinder, der ikke bruger morgenen på at lægge makeup. Studiet viste desuden, at udseende ikke spiller en rolle for mænd, der kan se ud som de vil på arbejdet, uden at det har indflydelse på lønnen.