Læbestiften, alle vil gå med dette efterår
Denne sæson skal den klassiske røde læbestift gemmes væk til fordel for mere opsigtsvækkende farver og nye formler, der bliver på læberne i timevis
Af — 03. oktober 2018Når du skal vælge en læbestift, er det ikke kun farven, men også selve formlen, du skal tage stilling til. Er du mest til glansfuld, glitrende, mat eller transparent læbefarve?
Psst ... Se de bedste læbepomader til tørre og sprukne læber
Dette efterår er valgmulighederne mange, og her får du vores bud på sæsonens tre største læbestifts-hit.

Pudret
Ligesom en løs pudder er genial til at sløre huden, kan den pudrede formel også give det smukkeste farveslør på læberne. Netop derfor er pudderlæbestifter blevet et stort hit, og flere brands har givet deres bud på tendensen.
Pudderfarve er oftest en blanding af pudder og blødgørende ingredienser, og formlen har den store fordel, at den er enormt holdbar og stort set ikke kan mærkes på læberne.
Clinique pop lip shadow cushion matte lip powder i crimson pop, Clinique 195 kr.

Metallisk
Er du mere til en klassisk læbestift, så gå efter en variant med blålige undertoner og et metallisk skær. Det giver et friskt pust til de ikoniske røde læber, og looket er også ideelt til de kommende julefrokoster.
Le phyto rouge i 42 rouge rio, Sisley hos Magasin.dk 355 kr.

Vinrød
Denne sæson har flere modehuse droppet den klassiske røde læbestift til fordel for en mere mørk og opsigtsvækkende variant. De går under tendensen kaldet wine lips, fordi nuancen til forveksling minder om den farve, læberne får, efter et par glas rødvin. De mørke læber er et modigt og forførende valg til en festlig aften, som helt sikkert vil blive et hit dette efterår og vinter.
Armani rouge D’armani matte i 600, Giorgio Armani Beauty hos Magasin.dk 270 kr.
