Start med at preppe din hud
Hvis din makeup skal holde hele aftenen (og natten med), så er det altid en god ide at sørge for at preppe din hud med god pleje, inden du påfører makeup. En velplejet hud hjælper også med, at makeuppen lægger sig pænere på huden.
Smokey eyes
Du går aldrig galt i byen med smokey eyes – og slet ikke et brunt et af slagsen med glitter. Smokey eyes er oven i købet et perfekt look at begive sig ud, hvis du er nybegynder til makeup – det er nemlig forholdsvist nemt at kreere, da det ikke kræver den store præcision, og så kan du skabe det med ganske få produkter.
Start med at påføre en varm og brunlig farve på hele øjenlåget – du kan påføre farven med din finger og bruge en ren, fluffy øjenskyggepensel til at blende kanterne. Det er vigtigt, at du er omhyggelig med at blende kanterne – det er de bløde kanter, der skaber den 'smokey' effekt. Herefter kan du påføre glitter. Brug din finger til at påføre glitter på den ydre halvdel af øjenlåget. Afslut med at påføre eyeliner i vandlinjen af øjet og mascara på bukkede vipper. For ekstra intensitet i looket kan du påføre en lille smule af den brunlige farve langs den nedre vippekant med øjenskyggepenslen.
Tip!
Hvis du ikke ligger inde med en brunlig øjenskygge, kan du, ligesom Elin, bruge en bronzer som øjenskygge i stedet for – en bronzer gør det mindst lige så godt, som en øjenskygge.