
Overraskende trick giver fejlfri makeup hele dagen
Find ud af, hvordan babypudder og vand medvirker til at give dig modstandsdygtig makeup, som holder hele dagen – og natten lang
Af — 06. februar 2017Det kan være en udfordring at få makeuppen til at forblive pæn gennem en hel dag på kontoret eller en hel aften i byen, selvom der bruges pudder eller setting-spray, som er lavet til formålet.
Det kan være ret frustrerende, især hvis man har brugt lang tid på at få dækket et par genstridige urenheder, som vil blive synlige igen, når makeuppen begynder at smelte af. Netop derfor er den nye makeupteknik jamsu blevet meget populær hos alverdens skønhedsentusiaster.
Jamsu lyder måske lidt fjollet, men der er intet fjollet over metodens gode og holdbare effekt. Jamsu er et trick, der stammer fra K-beauty, altså skønhedstendenser fra Sydkorera.
Metoden går ud på at lægge et lag babypudder henover den makeup, du netop har lagt. Dernæst skal du dyppe hele ansigtet ned i en skål med vand, og holde ansigtet i vandet i omkring 15 til 30 sekunder. Vent derfor med at lægge øjenmakeup til efter du har dyppet ansigtet i vand.