Sådan lægger du sæsonens look med blush
De rosa toner er kommet tilbage, og med blot et produkt kan du let kopiere den makeup, der gik igen på flere catwalks under AW17-modeugerne
Af — 19. oktober 2017Står det til Altuzarra, Nina Ricci og Marchesa, skal du gå sæsonen i møde med et sart og feminint look, hvor kinder, øjenlåg og læber holdes i samme rosa nuance.
Start med at udjævne eventuelle farveforskelle og rødmen i huden med en foundation. Påfør derefter enten en cremeblush, som lægges på øjne, læber og kinder, eller en fast blush og læbestift i samme nuance. Læg din blush på æblet af kinden, og arbejd gerne farven op på ved den øvre del af kindbenene – det fremhæver dem. Læg samme produkt på hele øjenlåget og langs den nedre vippekant, tilføj mascara, og afslut med at duppe rosa farve på læberne.
Vil du have ekstra spil til øjne og læber, kan du lægge lidt highlighter i den indre øjenkrog og ved overlæbens amorbue.

Foundation
Udjævn hudtonen med denne silkebløde foundation, der har en medium dækning.
Luminous silk foundation i 2, Giorgio Armani hos Magasin.dk 400 kr.
Cremeblush
Vælger du en cremeblush, kan samme produkt bruges på både øjne, kinder og læber. Byg farven op ved at lægge mange små lag. På den måde kan du bedre styre det endelige resultat og sikre dig en mere holdbar makeup.
Pot Rouge for lips and cheeks i pale pink, Bobbi Brown hos Boozt.dk 240 kr.
Pudderblush
Bruger du en fast blush til kinderne, skal samme farve bruges på hele øjenlåget, hvor den skal tones godt ud ved globelinjen med en blød pensel.
Blush volupté i coral, Yves Saint Laurent hos Magasin.dk 345 kr.

Læbestift
Dup læbestiften på med fingrene, så du kun får antydningen af farve på læberne.
L’Absolu rouge cream lipstick i 354 rose rhapsodie, Lancôme hos Magasin.dk 255 kr.
Mascara
Vil du sikre dig lange og adskilte øjenvipper, kan du rede dem igennem med en ren brynbørste, lige efter mascaraen er blevet lagt.
Double wear zero-smudge lengthening mascara, Estée Lauder 255 kr.
Highlighter
Giv øjnene ekstra liv med en anelse highlighter i den inderste øjenkrog.
Face studio master strobing stick i light, Maybelline hos Matas.dk 70 kr.