Sådan vidste du sikkert ikke, at du skal bruge din concealer

Vil du slippe af med de afslørende beviser på, at du har sovet dårligt i nat? Prøv dette trick med din concealer, som straks får dig til at se friskere ud

sådan bruger du din concealer rigtigt
© Anna Stokland

Mørke rande under øjnene, urenheder eller rødme. Vi bruger vores concealertil mange områder af ansigtet, men altid med det samme formål: at dække ujævnheder i huden, som vi ikke vil vise frem.

Men tænk, hvis du fik at vide, at du faktisk også kan bruge det dækkende produkt til at fremhæve dine bedste træk, og ikke blot til at skjule det, du ikke bryder dig om?

Med dette simple trick kan du endelig få bugt med de mørke rande under øjnene, og se frisk og veludhvilet ud – uden at bruge længere tid foranspejlet, end du plejer.

Sådan gør du

Medmindre du er en stor makeup-entusiast, som altid er opdateret på de nyeste tutorials på Youtube, er dette tip formentlig en glædelig overraskelse for dig.

Næste gang, du lægger concealer under øjnene, så fortsæt nedad, og dup også produktet rundt omkring næsen, og ved dine smilerynker under kinderne – billedet herunder viser dig, hvor dine smilerynker er placeret.

sådan bruger du din concealer rigtigt

Smil! Sådan finder du dine smilerynker.

© Anna Stokland

Forestil dig så, at du nærmest tegner en form for omvendt trekant under øjnene, hvor toppen af trekanten ender nede ved smilerynkerne.

Dit ansigt vil nu virke lysnet og udglattet, din hud se mere jævn ud, og dine træk vil syne blødere.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF