Sådan får du hårlooket fra Spon Diogos show

Marta Spizewska, Wellas chefstylist, viser dig, hvordan du sætter dit hår som hos Spon Diogo

Forfra lignede det, at modellerne til Spon Diogos show havde én stram hestehale, men når man så håret fra siden, viste det sig, at de havde tre til fem hestehaler.

Forfra lignede det, at modellerne til Spon Diogos show havde én stram hestehale, men når man så håret fra siden, viste det sig, at de havde tre til fem hestehaler.

© Tom Stilleben

Vores (Wellas team, red.) første show til AW12-modeugen var Spon Diogo, der har vundet Max Factors New Talent Award.

Det var et show, jeg havde set rigtig meget frem til, da jeg syntes, hårlooket var virkelig interessant og anderledes. Som frisør er det altid fedt med designere, der tør gøre noget ved håret og være anderledes. Håret skal ikke stjæle billedet fra tøjet, men derimod supplere det, så det samlede look, hår, makeup og tøj, tilsammen udgør en helhed. Og det må man virkelig sige, at Spon Diogo-looket gjorde.

Tanken bag håret var, at det skulle ligne en mohawk eller en hanekam på en frygtløs kriger, som fejede ned ad catwalken. For at skabe dette, blev håret skrabet stramt op i tre til fem hestehaler, som startede på toppen af hovedet og gik i en lige linje ned bag på hovedet. Hestehalerne blev gjort høje med ståltråd, så håret virkelig fejede og havde bevægelse ned ad catwalken. Det var vigtigt, at hestehalerne sad på en lige linje, så når man kiggede på modellerne lige forfra, kunne man kun se den forreste hestehale.

Hvis du vil lave noget lignende derhjemme, vil jeg foreslå, at du måske ikke laver hestehalerne så høje, men jeg synes, at det giver et meget cool look med ståltråden.