
Sådan former du dine bryn
Bliv guidet fra til de bedste produkter og teknikker til perfekt velformede bryn
AfDine øjenbryn spiller en central rolle i dit ansigt og er et væsentlig karaktertræk for dit samlede udseende. Har du ikke trukket Cara Delevingne-kortet dengang, der blev uddelt bryn, så fortvivl ej. Med den rette brynstyling, kan du forme og rette op på meget – også uden at det behøver at se kunstigt og optegnet ud.
Se vores bedste tips her:
FJERN UØNSKET HÅR Et vigtigt skridt på vejen til perfekt definerede bryn er at fjerne uønskede hår rundt om øjenbrynet, så formen bliver helt skarp. Gør det for eksempel derhjemme med en voks specielt til ansigtet – for eksempel denne – eller få det gjort af de dygtige damer fra Browwow, der er eksperter i at gøre dine bryn perfekte. De har et stort udvalg af forskellige brynbehandlinger, så du kan få lige præcis de bryn du ønsker.
BRYNPUDDER
En brynpudder er en rigtig god investering til dig, som har mange huller og gaps i dine bryn. Med pudderen kan du lave skygger, som visuelt får dine bryn til at se tættere og mere sammenhængende ud, end de i virkeligheden er.
Når du markerer dine bryn med en pudder, så sørg altid for at fade farven så meget som muligt, så du netop ikke ender med to kraftige skovsnegle, men i stedet et par veldefinerede og naturlige bryn.
Når du skal vælge din farve på brynpudderen, så pas på ikke at vælge en for mørk tone. Oftest slipper du bedst afsted med en farve, som er en halv til en hel tone lysere end dine brynhår. Sammen vil hårene og pudderen nemlig se ud til at smelte sammen og give dig en flot helhed, som ikke er tilpas markant.