
Skør eyeliner fra Saks Potts tager USA med storm
Den danske designduo høster roser hos amerikansk Vogue og bringer et overraskende look fra 80'erne tilbage
Af — 20. februar 2018Under den københavnske modeuge præsenterede Saks Potts en stribe fine kampagnebilleder ved fremvisningen af kollektionen Collection 9. Kollektionen bød vanen tro på flotte og farverige frakker, samt flotte silhuetter i silke, der denne gang blev fremvist af sangerinden Sky Ferreira.
Både kollektionen og kampagnebillederne har tydelige referencer til 80’ernes store stilikon: Prisesse Diana. Og da Saks Potts en uge senere tog til New York for at vise kollektionen under den amerikanske modeuge, havde designduoen pyntet modellerne med en 80’er-inspireret makeup, der gjorde indtryk på amerikansk Vogue.