Stine Goya skønheds Q&A

L'Oréal Paris skabte looket til Stine Goyas SS14 kampagne samt showcase af SS14 kollektionen i København under modeugen. Vi har talt med designer Stine Goya om makeup

Har du et yndlings makeup look?

“Jeg elsker masser af mascara på vipperne og flotte bryn.”

Bruger du selv makeup hver dag?

“Egentlig ikke, da jeg godt kan lide at dyrke det naturlige look i hverdagen. Men jeg bruger som regel lidt blush og tegner mine meget lyse bryn op.”

Hvilke produkter kan du ikke leve uden?

“Blush og concealer.”

Har du en favorit fra L’Oréal Paris’ sortiment?

“Jeg synes Lumi Magique concealer er virkelig god, og så er jeg vild med False Lash Wings mascara, som giver flotte lange vipper.”

Hvordan komplementerer Anne Staunsagers look din SS14 kollektion?

“Anne Staunsager (L’Oréal Paris’ makeupartist) er rigtig god til at ramme min stil og samtidigt udfordre og inspirere mig. Når vi arbejder sammen, får vi altid nogle virkelig smukke looks. På SS14 fangede Anne for eksempel med det samme det lidt mere rene og sexede look, jeg gerne ville have på vores imagebilleder.”

Hvad er dit bedste skønhedstip?

“Jeg bruger serum og gode fugtighedscremer, som gør, at min hud ser sund og mættet ud.”