Sig goddag til selvforkælelse og wellness. © costume.dk

Få 5 gode velvære-tips

Tænk positivt, gå i sauna, og undgå hvid mad. Forkæl dig selv med velvære i din hverdag

1: En tur i sauna fyrer op under dit velvære. For intet virker mere udrensende end at svede. Børst først døde hudceller af over hele kroppen med en tørbørste, gå i sauna og slut af med en tur under bruseren. Har du ikke plads eller råd til en sauna, er svømmehallens et besøg værd minimum en gang om ugen, anbefaler energi-coach, foredragsholder og forfatter Gitte Koldtoft.

2: Lynruten til en let mavefornemmelse er at spise udenom forarbejdet, hvid mad. Energi-coach, foredragsholder og forfatter Gitte Koldtoft fraråder hvidt mel, sukker, ris, pasta og lyst brød.

3: Boost dine positive mål med matchende tanker. Ellers modarbejder du ubevidst dig selv eksempelvis under en kur. Energi-coach, foredragsholder og forfatter Gitte Koldtoft mestrer positiv selvbekræftelse, som er sætninger, du gentager igen og igen. Du kan overbevise dig selv om en sætning som: “Intet smager så godt som sundt og slank føles”. Eller: “Jeg er sund, slank og sprudler af energi.” Tænk det, giv det tid, og mærk det ske.

4: Salat som sommerret kan du nyde dag og aften. Du føler dig sund og frisk med klinisk diætist Anne Catherine Færgemanns gode blanding af vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer i form af: finthakket broccoli og romainesalat blandet med tomatbåde og en håndfuld nødder eller kerner. Som dressing blander du en most avocado med citronsaft, salt og peber.

5: Er chips, chokoladebarer og slik ikke til at slå ud at dit tunge hoved om eftermiddagen? Så er det sikkert alt for mange timer siden, du spiste noget nærende, der holder dit blodsukker og energiniveau stabilt. Klinisk diætist Anne Catherine Færgemann anbefaler, at du spiser regelmæssigt dagen igennem. Altså hver tredje til fjerde time, så du får morgenmad, frokost og aftensmad krydret med nogle mellemmåltider som en gulerod eller en håndfuld nødder. Så er der også plads til at nyde et stykke chokolade i ny og næ. Gå efter kvalitet og over 70 procents kakaoindhold. Så får du beskyttende antioxidanter med i den lækre mundfuld.

Få flere velværetips i Costume nummer 98.