
Stjernetegnet Jomfru: Det skal du vide om Jomfruen
Hvordan er stjernetegnet Jomfruens personlighed? Hvad er Jomfruens styrker og udfordringer, hvem passer Jomfruen sammen med, og hvad siger dagens horoskop? Læs med her.
AfFødselsdag: 24. august - 23. september
Element: Jordtegn
Stjernetegnet Jomfru – på latinsk Virgo – er det sjette tegn i dyrekredsen. Jomfruen har sans for detaljen og er altid omhyggelig i alt, hvad den foretager sig.
På denne side kan du blive klogere på Jomfruen og dens personlighed. Hvad er stjernetegnets kendetegn, styrker og udfordringer, og hvem passer en Jomfru sammen med? Måske er dit stjernetegn Jomfruen – og i så fald kan det være både underholdende og lærerigt at se, om stjernernes analyse passer på dig.
Jomfruens personlighed
Jomfruen er perfektionist! Og også meget mere end det, men det perfektionistiske og detaljeorienterede er med i alt, hvad Jomfruen laver. Personer med stjernetegnet Jomfruen er desuden analytiske, arbejdsomme og fantastisk dygtige til at organisere. Det gælder alt fra fester til den obligatoriske rodeskuffe (som selvfølgelig ikke findes hjemme hos Jomfruen). Jomfruen elsker med andre ord orden, og at der er styr på tingene.
En Jomfru er også svært begejstret for renlighed i en bred forstand. Det betyder, at Jomfruen elsker at være ren, og det er næsten utænkeligt, at en Jomfru skulle springe et brusebad over. Man kan også være sikker på, at Jomfruen altid dufter dejligt. Jomfruen elsker også et rent og ryddeligt hjem, hvor alting har sin plads. Renlighed for en Jomfru er ikke kun vigtigt i den fysiske forstand; det er også vigtigt for den at have et rent sind. For nogle Jomfruer kan de fysiske rammer sagtens være rodede, men til gengæld har de en misundelsesværdig indre ro og balance.
Jomfruen elsker at tilbringe tid i naturen og er også rigtig glad for dyr. En Jomfru går også meget op i sin sundhed. Hvor sundhed for Vædderen er træning på en aggressiv måde, så er sundhed for Jomfruen mere rolig og stabil. Det handler om at spise gode, sunde fødevarer, der gavner kroppen, og dyrke motion, der giver indre og ydre styrke. Jomfruen holder også af at fordybe sig i gode bøger.
Jomfruen bryder sig ikke om uhøflighed. Den kan heller ikke lide at spørge om hjælp, eller hvis andre blander sig i dens systemer og måde at gøre tingene på. En Jomfru bryder sig heller ikke om at være i centrum.
Læs også dagens horoskop her.
Hvem passer Jomfruen sammen med?
Et godt match til Jomfruen er de to andre jordtegn Tyren og Stenbukken. En Jomfru passer også godt sammen med Krebsen og Skorpionen. Dens descendant er Fisken.
Kilder: Astrology, Horoscope, Magichoroscope, Horoskopnet.