
Stjernetegnet Løve: Det skal du vide om Løven
Hvordan er stjernetegnet Løvens personlighed? Hvad er Løvens styrker og udfordringer, hvem passer Løven sammen med, og hvad siger dagens horoskop? Læs med her.
AfFødselsdag: 24. juli - 23. august
Element: Ildtegn
Stjernetegnet Løve – på latinsk Leo – er det femte tegn i dyrekredsen. Løven elsker at være i centrum og charmerer alle med dens fantastiske udstråling.
På denne side kan du blive klogere på Løven og dens personlighed. Hvad er stjernetegnets kendetegn, styrker og udfordringer, og hvem passer en Løve sammen med? Måske er dit stjernetegn Løven – og i så fald kan det være både underholdende og lærerigt at se, om stjernernes analyse passer på dig.
Løvens personlighed
Personer med stjernetegnet Løven er entusiastiske, livlige, selvsikre og charmerende. De elsker at være festens midtpunkt og er et helt naturligt centrum for andres opmærksomhed. Det passer Løven godt, og Løven er også den fødte leder. En Løve og dens udstråling er utrolig svær at modstå, og det er svært ikke at blive tryllebundet, når man er i rum med en Løve. Løven har ofte en stor vennekreds – den er nemlig både loyal, beskyttende og generøs. Der mangler aldrig noget, når en Løve går i byen eller byder på en eksklusiv middag. Løven elsker alt, der er luksuriøst, uanset om det gælder tøj, hudpleje eller indretning. Og den forkæler gerne dens venner med samme luksus.
Løven er dramatisk anlagt, og den har ikke noget imod at starte et drama eller at være en del af det. Den bliver nærmest lidt skuffet, hvis ikke den er med. Løven er god til at tage sine følelser alvorligt, og den handler på dem med det samme, både når den er glad og ked af det.
Ligesom de to andre ildtegn, Vædderen og Skytten, så elsker Løven at være lige der, hvor det hele sker. Man kan være sikker på, at hvis en Løve har lyst til at feste, så venter den ikke på en invitation – den holder bare en selv. Ud over at have det sjovt med sine venner, så kan Løven lide at blive anerkendt og beundret. Den holder også af at nyde kulturelle tilbud og at tage på spændende ferier.
Løven kan ikke lide at blive ignoreret. Det kan de færreste, men for Løven rammer det rigtig hårdt. Det er vigtigt for en Løve at kunne sige sin mening, og at den mening bliver hørt.
Læs også dagens horoskop her.
Hvem passer Løven sammen med?
Et godt match til Løven er de to andre ildtegn, Vædderen og Skytten. Løven passer også godt sammen med Tvillingen og Vægten. Dens descendant er Vandmanden.
Kilder: Astrology, Horoscope, Magichoroscope, Horoskopnet.