3 tips til at få en bedre hukommelse

Har du svært ved at huske navne, koder eller hvor du har lagt dine nøgler? Disse tre tips hjælper dig til at huske bedre

Jeanette Linder Iform.dk

— 28. juli 2017

For mange kan det knibe med hukommelsen i en hektisk hverdag. Hvis du også oplever, at din glemsomhed er en evig kilde til frustration, så fortvivl ikke. Vi giver de tre bedste råd til, hvordan du får en bedre hukommelse.

Generelt hjælper det at leve sundt på flere fronter, eksempelvis ved at dyrke motion jævnligt, da det giver en bedre blodgennemstrømning i hjernen og styrker dens funktioner. Samtidig er det vigtigt at undgå stress, da det går lige i det område af hjernen, som står for indlæring og hukommelse. På den måde er stress med til at skade nervecellerne og dermed gøre dig glemsom. Sidst, men ikke mindst, er det en rigtig god idé at få sovet godt om natten, for det er her, hjernen bearbejder og lagrer den viden, du har fået i løbet af dagen.

Scenarie 1: Du glemmer koder og navne

Hukommelseseksperten: Lav indre billeder af det, du skal huske

En god husketeknik til at holde styr på navne er at sætte billeder på dem i hovedet. Når du møder en ny person, som eksempelvis hedder Mark, kan du huske det på “kornmark” og så forestille dig ham med korn i håret. Eller Frida lyder som en “fridag”, så hun slapper af i solen. På den måde vil navnet automatisk dukke op, næste gang du møder personen. En anden metode er bevidst at gentage navnet på den person, du lige har mødt, gerne ved at sige det højt: “Det var hyggeligt at møde dig, Johanne.”

Indkøbslisten kan du genkalde dig effektivt ved at danne et indre landskab, der forestiller noget velkendt såsom din lejlighed eller ruten til dit job. Her placerer du så alle de ting, du skal huske, forskellige steder. Forestil dig, at badekarret fyldt med æg, håndvasken bobler over af kaffe, hunden har havregryn i sin skål, og der hænger toiletpapir i lysekronen.

Hvis du især bøvler med telefonnumre og koder, gælder det også om at sætte et konkret billede på tallene. Hvis koden er 1789, kan du eksempelvis tænke på en person, som har fødselsdag den 17., og tænke på en mur, fordi Berlinmuren faldt i 89. Eller endnu bedre: Find et emne, der kan dække alle tallene såsom “mit hjem”. Så kan tallet 1425 eventuelt huskes på, at der er 14 huse på din vej, som ligger i postnummer 2500.

Scenarie 2: Du har svært ved at lære nyt

Hukommelseseksperten: Gentag stoffet både visuelt og verbalt

En af grundene til, at vi tit glemmer noget, er, at vi aldrig lærte det ordentligt i første omgang. Det blev aldrig lagret i hukommelsen, fordi tankerne vandrede, eller fordi vi sjuskede. Når du er i gang med en opgave, læser en bog eller sidder til et foredrag, så giv det derfor din fulde opmærksomhed, og koncentrér dig. Det betyder også, at du ikke skal forsøge at multitaske og lade radioen eller tv’et køre, mens du læser.

Når du skal lære noget nyt og få det til at sætte sig fast i hjernen, er det helt afgørende at gentage stoffet igen og igen. Det virker især effektivt, hvis du varierer repetitionen og bruger forskellige sanser. Hvis du eksempelvis støder på en interessant artikel, starter du naturligt nok med at læse den grundigt. Dernæst kan du genfortælle indholdet højt for dig selv og til sidst tegne eller mime de vigtigste pointer fra artiklen. Jo mere du kan indkode den nye læring både visuelt, verbalt og motorisk, jo større chance er der for, at du husker den.

Sørg for at prioritere din nattesøvn ekstra højt i perioder, hvor du skal lære meget nyt, eksempelvis mens du går på kursus eller læser til eksamen. Mens du sover, repeterer langtidshukommelsen al sin nye viden, så minderne sætter sig fast. Hvis du omvendt sover for lidt, risikerer du nemt, at den nye viden går tabt.

Scenarie 3: Dine ting er konstant væk

Hukommelseseksperten: Find en fast plads, og sig det højt

Du glemmer nemt, hvor du har lagt ting, hvis du ikke havde fokus på det i første omgang. Du kan skærpe opmærksomheden ved at sige det højt, når du lægger noget fra dig: “Nu lægger jeg nøglerne på køkkenbordet.”

Giv dine ting faste pladser i hjemmet, så nøglerne eksempelvis ligger i en skål tæt ved døren og fjernbetjeningen på hylden under sofabordet. Når du har gentaget handlingen nogle gange, bliver den til en vane, og så er det at finde tingene blot en automatisk proces, som sparer hjernen for at bruge unødig energi.

Er nøglerne først blevet væk, gælder det om ikke at gå i panik, for det forstyrrer dig i at holde fokus. Tag en dyb indånding, og tænk tilbage på, hvornår du sidst havde dem. Jo mere detaljeret du kan genskabe din dag, jo større chance er der for at grave den nødvendige information frem i hjernen.

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF